"Bjørn Nørgaard er en af Danmarks absolut bedste og mest anerkendte kunstnere. Foruden utallige udstillinger og udnævnelser samt anerkendelse fra ind- og udland har Bjørn Nørgaard skabt Dronning Margrethes gravmæle, som står opført i Sankt Brittas Kapel i Roskilde Domkirke," fremgår det af referatet.
Der bliver tale om en såkaldt dialogbaseret udstilling, hvor både øboerne og de cirka 40.000 personer, der årligt gæster øen, bliver involveret indholdsmæssigt i den skabende proces af udstillingen.
"Christiansø Kunst- og kulturråd glæder sig utrolig meget til at se udstillingen og håber, at øen og publikum vil tage godt imod Bjørn, når han gæster øen. Så snart der er afklaring omkring dato for fernisering, vil dette blive kommunikeret til øen."