– Jeg googlede, hvad det gik ud på. Jeg så først Steffen Brandts navn og tænkte, at "det kan ikke være helt galt", og så fandt jeg ud af, at Signe Svendsen også skulle med, og hende har jeg spillet meget med tidligere. Jeg har spillet support for hende til nogle koncerter, men også været en del af hendes band, og hun har lært mig helt vildt meget.
– Så da det gik op for mig, at jeg skulle være én ud af det trekløver, troede jeg faktisk ikke helt på det, hvis jeg skal være ærlig. Så selvfølgelig sagde jeg ja. Og det er en kæmpe ære at stå og spille med nogen, som er så dygtige og har gjort det i så mange år.
– Jeg har også været utrolig spændt op til det, men må bare sige, at første dag jeg kom i øvelokalet, slappede jeg af, for lige så gode, de er til at spille, lige så søde er de alle sammen.
Du har udgivet ét album?
– Ja, mit debutalbum, "Radio" er fra april.