Foreningen holdt den første jazzfestival i 1996, og gennem årene er det blevet til en etableret del af det bornholmske musikliv. Programmet kan præsentere hele 33 arrangementer, hvor musikere fra Norge, Sverige, Polen, USA og Danmark vil sørge for, at det bliver vanskeligt at gå almindeligt gennem Nexøs gader, for hvem kan lade være med at lade hofter og skuldre swinge med i det dvælende rytmer?
Blandt de danske orkestre er der også en del bornholmske bands og solomusikere, som stiller op. Der er Havz Jazz, Memories of You, Olavs Band, Kvartetten Ud fra femte samt Johnny Walther og Carsten Lund, som viser, hvad Bornholm selv kan byde på inden for jazzmusikken.
Store navne i Ekkodalshuset...
Ekkodalshuset leverer i de kommende dage de store gamle navne inden for rock-, pop- og folkemusik i et næsten maratonlignende projekt. Fra lørdag til torsdag er der hver eneste aften gang i den hyggelige skovhave. Fede Finn (Lennart Johannessen) & Funny Boys lægger ud om lørdagen, og Anders Blichfeldt fortsætter med at rocke on the rocks søndag og mandag.