Fredag foretog Bornholms Politi en målrettet hastighedskontrol på Tassevej i Rutsker.
På grund af vejarbejde var der indført midlertidig hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, og den var der otte biler, som overskred.
Syv af bilisterne kørte så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, fortæller politiet, og én bilist blev indstillet til en betinget frakendelse af kørekortet.
Derudover blev en bilist taget i at køre bil, selv om han var frakendt kørekortet.