Sygeplejerske tilstår morfintyveri

NOTITS | KRIMI | 13. JAN • 14:00
NOTITS | KRIMI | 13. JAN • 14:00

En sygeplejerske har tilstået et morfintyveri. Det skriver TV2 Bornholm tirsdag eftermiddag. Sygeplejersken blev tirsdag idømt 30 dages betinget fængsel og 40 timers ulønnet samfundstjeneste ved Retten på Bornholm.

Sagen kørte som en tilståelsessag, da kvinden på forhånd havde tilstået at have stjålet 282 morfintabletter fra sin arbejdsplads Bornholms Hospital. Ifølge anklageskiftet har den kvindelige sygeplejerske "misbrugt sin stilling til at krænke det offentliges ret" i perioden fra november 2024 og frem til juni 2025.

I retten forklarede den tiltalte, at hun led af søvnproblemer, og at hun begyndte med fem miligram morfintabletter om natten, men forbruget hurtigt voksede til 30-40 miligram om natten. Hen mod slutningen af perioden blev kvinden ringet op af hospitalet, der bortviste hende, og hun derefter blev sygemeldt i fire måneder. I samme periode var hun i misbrugsbehandling.

Kvinden er efterfølgende igen startet arbejde som sygeplejerske et andet sted i kommunen, hvor hun ikke længere har adgang til et medicinskab.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT