NOTITS / KRIMI / 13. JAN • 16:35

Spritkørsel på knallert endte galt


Det gik helt galt for en 45-årig mand fra Nexø, som tilbage i juli satte sig på en lille knallert og kørte ad Torvegade i Nexø.

Han havde nemlig indtaget spiritus i et omfang der fik alkoholkoncentrationen i blodet til at stige til over 0,50 promille.

Køreturen endte med, at han påkørte en bygning, som fik skader.

Den 45-årig var tirsdag for retten, hvor han fik en bøde på 5.000 kroner, ligesom han blev frakendt føreretten til knallerten i tre år.

Ifølge anklageskriftet, som Tidende har fået aktindsigt i, var knallerten desuden ikke i lovlig stand, og den er derfor også blevet konfiskeret.








FÅ ABONNEMENT