Opkald fra politiet var svindel

NOTITS | 26. SEP 2022 • 10:04
NOTITS
26. SEP 2022 • 10:04

En borger henvendte sig til politiet og fortalte, at han var blevet ringet op af en engelsktalende mand, der udgav sig for at være fra Dansk Politi.

Den engelsktalende mand påstod, at borgeren havde været udsat for identitetstyveri, og derfor skulle han give flere oplysninger. Anmelder havde mistanke om svindel, så han valgte at lægge på.

Bornholms Politi gør i den forbindelse opmærksom på, at man fortsat skal være opmærksom på sådanne opkald og henviser i øvrigt til at holde sig opdateret på aktuelle forsøg på svindel på ”Mit digitale selvforsvar”.