Mål for kæmpe politiaktion forstår ikke hvad der skete

Hele Aarsballe var for nylig spærret af, da politiet ransagede et hus, hvor beboeren skulle have truet en hjemmeplejer. Det afviser Jens Lindahl Nielsen at have gjort.

I sidste uge var politiet talstærkt til stede ved et hus i Aarsballe, hvor beboeren var mistænkt for at have truet en hjemmeplejer. Imens var byen spærret af.

Retten på Bornholm skal i næste uge tage stilling til den ransagning, som politiet foretog. Og til at den store politistyrke beslaglagde hash og pot, ammunition og et våben.

Den dag i retten vil Jens Lindahl Nielsen, der er tidligere straffet og ifølge ham selv har siddet i fængsel seks-syv gange for vold, også være til stede. Det var hans hus, der blev ransaget på en måde, som han siger, at han ikke forstår noget af. Han afviser at have truet nogen i hjemmeplejen og siger, at politiet reelt ingen anledning havde til pludselig at stå meget talstærkt i hans hjem.

Her er Jens Lindahl Nielsens version af, hvad der skete den nat i Aarsballe.

Blev medicinen afleveret?

Jens Lindahl Nielsen fortæller, at han tog bussen til Rønne klokken 14.06 og var hjemme igen omkring klokken 18.30. Mens han var i Rønne, ringede hjemmeplejen for at høre, om de måtte aflevere hans medicin, mens han var væk.

– Jeg svarede ”Ja, hvis Balder tillader det”. De kender godt min hund, fortæller han.

– Da jeg kom hjem igen, ringede jeg til hjemmeplejen for at høre, om de havde været her. Hende jeg talte med sagde ”Ja, det har jeg”.

– Du er fuld af løgn, fortæller Jens Lindahl Nielsen, at han sagde.

– ”Min medicin står ikke på bordet, hvor I plejer at stille den, og der er ikke noget hjulspor foran huset”.

– Til det sagde hende fra hjemmeplejen, at jeg jo kunne tjekke mit overvågningskamera ude foran huset. Men det kamera virker ikke.

– Så smækkede hun røret på.

”Kom ud eller vi skyder”

Ifølge Jens Lindahl Nielsen gik der herefter over seks timer, hvor der ikke skete noget. Indtil omkring klokken 1 om natten.

– De var 10-15 mand med maskingeværer og hjelme og hætter på, fortæller han.

– Jeg vågnede ved, at politifolkene råbte og skreg og bankede på mine vinduer. Og Balder gøede jo som en sindssyg. Så stod de derude med maskinpistoler.

– De råbte ”Hvis du ikke kommer ud, så skyder vi dig!”. Og ”Hold hænderne ud af vinduet, ellers skyder vi dig”. De råbte også ”Kom ud gennem vinduet!”

Jens Lindahl Nielsen gik hen til den dør, der fører fra hans stue ude til hans entré.

– Jeg kunne faktisk ikke komme ud gennem hoveddøren. Nøglen ud til entréen plejer at sidde her på indersiden. Men den må de have været inde og tage ud, for døren ud til entréen var låst udefra.

Jens Lindahl Nielsen lod sig anholde, ifølge både ham selv og politiet uden at gøre modstand. Men politiforretningen var ikke færdig endnu.

– De ransagede hele huset og smadrede hele lortet. Inde i huset og oppe på mit loft og også ude i mit værksted. De fandt et gram hash og noget gammelt pot og noget løs ammunition fra en øvelse, som militæret en gang holdt herude, siger Jens Lindahl Nielsen.

Politiet fandt desuden et luftgevær, men Jens Lindahl Nielsen siger, at geværet for det første er lovligt og for det andet slet ikke tilhører ham.

– Det tilhører en, der hedder Svend. Han glemte det en dag, hvor han var herude og blev pissefuld. Han skulle have været herude og hente det igen. Men det nåede han så ikke, før politiet gjorde det, siger han.

– Og de potplanter er faktisk slet ikke pot. Det er ikke noget, som jeg ryger. Det er foder til en papegøje, som jeg havde en gang. Den elskede at sidde og gnaske løs på de der planter.

Ung kvinde var vidne

Politiet må ikke bare ransage huse. Det kræver en dommerkendelse eller som minimum et vidne. Den rettighed vidste Jens Lindahl Nielsen godt, at han havde.

– De sagde, at de ville ransage mit hus. Så sagde jeg, at de skulle have en dommerkendelse, og at de jo kunne ringe og banke dommeren op inde i Rønne. Det kunne de vel også, når de nu havde banket mig op, fortæller han.

– Eller også kunne de skaffe et vidne, sagde jeg. Eller hente Henry, min nabo. Så ville hele byen også have noget at snakke om i morgen.

Politiet gjorde dog ingen af delene.

– De stoppede en bil, der kom forbi, og hev en ung pige på 18-19 år ud. Hende tog de med herind som vidne, siger Jens Lindahl Nielsen.

– De ringede også til min søn, der bor i Nyker. Ham ringede de til omkring midnat, altså før de kom herud. Han skulle op på arbejde næste morgen klokken 5.30, men han fik ikke sovet resten af natten. Han var jo pissebange.

Hvorfor true min livline?

Jens Lindahl Nielsen bruger meget forskellig medicin. Bare hans dagsration for tirsdag er på 16 piller. En del af dem skal beskytte ham mod at få flere blodpropper. Dem har han haft adskillige af.

Også derfor siger han, at han ikke forstår, hvad der skete.

– Hvorfor skulle jeg true min egen livline? Hjemmeplejen kommer jo og giver mig min medicin, siger han.

Jens Lindahl Nielsen fortæller, at han reelt ikke har talt med hjemmeplejen, siden hans hus blev ransaget.

– Hjemmeplejen tør ikke at komme herud nu, selvom jeg aldrig har været ond imod dem. Tværtimod: Jeg har givet dem kage og sodavand, alt muligt, siger han.

Jens Lindahl Nielsen har også undret sig over, at der også er medicin blandt de effekter, som politiet lagde beslag på.

– Jeg ved ikke, hvad det er for noget medicin, som de har beslaglagt, siger han.

– Al den medicin, som jeg tager, er noget, som jeg har recept på.

Bornholms Politi har ingen kommentarer til Jens Lindahl Nielsens version af historien.

– Vi udtaler os ikke i sager, hvor der finder konkret igangværende efterforskning sted, siger Dannie Rise, chefpolitiinspektør ved Bornholms Politi.