58-årig havde overgrebsmateriale på computeren

58-årig havde overgrebsmateriale på computeren
Foto: William Sonne Kaalø
NYHED | 22. APR 2025 • 15:40
NYHED
22. APR 2025 • 15:40

En mand fra Aakirkeby fik tirsdag konfiskeret sin computer i Retten på Bornholm. Her havde politiet fundet seksuelt materiale af personer under 18 år.


Mandag faldt der dom i Retten på Bornholm i en sag om overgrebsmateriale af personer under 18 år.

Det var en 58-årig mand fra Aakirkeby, der stod tiltalt for i to specifikke tilfælde at have uploadet billeder af børn på internettet, ligesom politiet ved ransagning fandt ikke mindre end 332 unikke billeder af personer under 18 år.

Det fremgår af anklageskriftet, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, at overgrebsmaterialet der blev fundet på mandens computer var fordelt på både kategori et, to og tre. Kategori tre er kategorien for billeder og videoer af den groveste karakter.

Dommeren kendte ham skyldig i hele anklageskriftet, og han blev idømt 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, og her skal han indenfor de første fire måneder udføre 40 timers samfundstjeneste.


Han modtog dommen.

FÅ ABONNEMENT