Tysk oppositionsleder: Europa må forberede sig på Trump

27. JUL 2024 • 12:09UDLAND

Friedrich Merz: Valgkampen i USA er meget spændende, men Europa må tage højde for mulig valgsejr til Trump.

Den konservative tyske oppositionsleder Friedrich Merz, som leder De Kristelige Demokrater i CDU, siger, at Europa må være bedre forberedt på en mulig Trump-sejr ved USA's præsidentvalg i november.

- Kamala Harris har sat en meget stærk mobilisering på Demokraternes side i gang på meget kort tid. Valgkampen blive nu vældigt spændende, men Europa må tage højde for en mulig valgsejr til Trump, siger han i et interview med Welt am Sonntag.

Merz siger, at europæerne ikke var forberedt, da Trump vandt i 2016.

- Denne gang er det endnu mere vigtigt, at vi er forberedte ved en eventuel Trump-sejr. Fordi jeg går ud fra, at Trump selv til være mere forberedt, hvis han bliver præsident, pointerer Merz.

Han bekræfter over for avisen Welt am Sonntag, at en gruppe fra hans parti for nylig var i USA for at deltage i Republikanernes konvent, hvor Trump blev formelt nomineret som sit partis præsidentkandidat.

- USA er en tæt partner til Tyskland. Det har været klart for alle amerikanske præsidenter frem til nu. Vi bør derfor have fokus på det, vi har fælles med USA snarere end det, der deler os, siger Merz.

De seneste meningsmålinger viser, at Merz og hans konservative parti er langt foran forbundskansler Olaf Scholz og hans socialdemokrater i SPD. Merz har dermed gode chancer for selv at blive forbundskansler i september næste år.

Scholz blev kansler i 2021 i en koalition med De Grønne og det liberale parti FDP.

CDU er søsterparti til det bayerske CSU. Her er partilederen Markus Söder en potentiel kanslerkandidat ligesom Merz.

Beslutningen om en konservativ kanslerkandidat fra et at af de to partier ventes at blive truffet sent på sommeren på baggrund af diskussioner i partiernes ledelser og i delstaterne.

/ritzau/dpa

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT