Ukraine har beslaglagt fragtskib i Sortehavet
En kaptajn er tilbageholdt, fordi han formodes at smugle korn fra det russiskbesatte Krim til Rusland.
Ukraine har beslaglagt et udenlandsk fragtskib i Sortehavet ud for Odesa og tilbageholdt skibets kaptajn, der mistænkes for at hjælpe Moskva ved at smugle korn fra den russiskbesatte Krim-halvø.Det oplyser Ukraines sikkerhedstjeneste SBU.
Skibet bliver ikke nærmere identificeret af SBU, som blot fastslår, at skibet "Usko Mfu" sejler under et flag fra et centralafrikansk land, og at det gentagne gange har lagt til i havnen i Sevastopol på Krim for at hente "plyndrede" landbrugsprodukter i 2023-24.
Russiske styrker besatte dele af Ukraines sydlige landbrugsregioner i det første år af dets invasion i 2022, og Ukraine beskylder russerne for at stjæle og ødelægge dets korn.
Ifølge SBU skal skibets kaptajn og 12 medlemmer af besætningen have hjulpet russerne med transporten af ukrainsk korn fra det besatte Krim til Mellemøsten for at sælge det til fordel for Rusland.
En efterforskning er i gang for at få fastslået alle omstændigheder ved denne forbrydelse og få identificeret andre personer, som var involveret i disse illegale aktiviteter, skriver SBU.
SBU siger, at kaptajnen risikerer op til fem års fængsel. Kaptajnen er identificeret som aserbajdsjaner. Det er uklart, om 12 andre besætningsmedlemmer på skibet vil blive retsforfulgt.
Skibet kom til Sevastopols havn i november 2023 og blevet lastet med over 3000 ton landbrugsprodukter, som angiveligt skulle sejes til et "tyrkisk selskab".
- For at dække over den illegale aktivitet blev skibets automatiske idenifikationssystem slukket, inden skibet lagde til i Sevastopol, hvilket er en grov krænkelse af de maritime sikkerhedsregler, hedder det.
Den ukrainske anklagemyndighed siger, at skibet vendte tilbage til Sevastopol for anden gang i maj i år.
Skibet blev beslaglagt i Reni, da myndighederne fik kendskab til fartøjets dokumenter fra Sevastopol.
EU lagde i maj særlige afgifter på kornimport fra Rusland for at mindske Moskvas fortjenester på dets krig i Ukraine.
EU's handelskommissær sagde, at der var tale om et indgreb, der skulle "tackle russisk eksport af stjålen ukrainsk korn til EU's markeder."