Statsminister: EU skal kunne forsvare sig inden 2030

Mette Frederiksen vil presse på for, at Europa skal kunne forsvare sig selv inden for tre til fem år.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag forud for dagens EU-topmøde i Bruxelles.

På topmødet skal de europæiske statsledere blandt andet diskutere Europas militære oprustning.

Særligt de nord- og østeuropæiske EU-lande, der ligger tættest på Rusland bakker fuldtonet op om at styrke Europas forsvar.

Mette Frederiksen erkender dog, at der er uenigheder med andre EU-lande i forhold til, hvor meget man vil ruste op.

- Måske er det fordi, at der er nogen lande, der er længere væk fra Rusland end andre. Jeg vælger at lytte mere til frontstaterne. Altså de lande, der har en historisk erfaring med Rusland. Den er i alle lande negativ, siger hun.

Spanien dog blandt de EU-lande, der ser anderledes på situationen. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har vakt opsigt med en udmelding om, at "vores trussel er ikke, at Rusland bringer tropper over Pyrenæerne".

Sánchez erkender, at Rusland er en trussel for de nordiske og baltiske lande. Men i kraft af Spaniens geografiske placering langt fra Europas østlige flanke er cyberangreb, terrorisme og følgerne af klimaforandringerne større sikkerhedstrusler for Spanien, mener Sánchez.

Derfor vil han gerne havde de øvrige EU-lande med på, at Spanien kan bruge forsvarspenge på at bekæmpe de trusler frem for at opruste og dermed bidrage til det totalforsvar Mette Frederiksen ønsker sig.

- Der er cyberangreb ind i Europa. Det er også en del af vores beredskab. Men ved dagens afslutning må man gøre op med sig selv, om man vil forsvare vores kontinent eller ej, siger Mette Frederiksen.

- På den måde bliver enhver krise et forstørrelsesglas på, om man vil træffe de nødvendige beslutninger. Jeg ved, hvor Danmark står, og nu må vi gøre, hvad vi kan for at få resten af Europa med også, siger hun.

Spanien ligger nær bunden af Nato-landenes forbrug på forsvar. Og under den målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, som Spanien ellers selv sagde ja til for mere end et årti siden.

Sidste år brugte Spanien blot 1,28 procent af bnp på forsvar.

Til sammenligning vil den danske regering afsætte 50 milliarder kroner i 2025 og 2026 for at bringe Danmarks bidrag op på mere end tre procent.

Hidtil har det dog ikke været nok til at få Spanien med. Også i Italien er der modstand i både befolkningen og parlamentet mod oprustning.

Samtidig kæmper EU-giganten Frankrig med underskud og høj gæld.

Spørgsmål: Er det realistisk, at vi kan få et totalforsvar i Europa inden for tre til fem år?

- Jeg ser det først og fremmest som en nødvendighed med det vi ser fra russisk side, og med det trusselsbillede, der er i mod Europa.

- Når det er en nødvendighed, så kan det også lade sig gøre, men det kræver mange beslutninger, det kræver politisk lederskab, og at vi gør i Europa, som vi gør i Danmark lige nu, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/