Rusland dømmes for stribe af rettighedskrænkelser på Krim

Ukraineres ytrings- og religionsfrihed og mange andre rettigheder er blevet krænket på Krim efter annektering.

Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse, som er offentliggjort tirsdag middag.

Blandt andet har Rusland krænket indbyggernes ret til at have et liv på halvøen, udsat borgere for umenneskelig eller nedværdigende behandling samt krænket indbyggernes ytrings- og religionsfrihed.

Rusland har også overtrådt borgernes ret til frihed og sikkerhed, deres ret til retfærdig rettergang og til et privat- og familieliv.

Der er også sket diskrimination. Og borgerne har fået krænket deres ret til at bevæge sig frit, til at uddanne sig og til at forsamles.

Med dommen kræver domstolen, at Rusland bringer indsatte, der er blevet flyttet fra Krim-halvøen til fængsler på russisk territorium, tilbage til den annekterede halvø.

Sagen var anlagt af Ukraine, som har anklaget Rusland for at krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Domstolen har ikke taget stilling til, hvorvidt Rusland med selve annekteringen af Krim brød international lov.

Den har alene taget stilling til Ruslands behandling af borgerne på halvøen efter annekteringen.

Domstolen konstaterer dog, at Rusland har implementeret russisk lov på Krim-halvøen. Og det er i strid med international humanitær lov, skriver menneskerettighedsdomstolen.

Det skyldes, at der i forvejen var gældende ukrainsk lovgivning på Krim, da halvøen blev annekteret af Rusland. Og gældende lov skal respekteres, fastslår domstolen.

Rusland har afvist at have overtrådt menneskerettighederne på Krim.

Landet har også afvist, at det har forfulgt politiske modstandere og kritikere på Krim, hvilket Ukraine hævder.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er enig med Ukraine. Den skriver i sin afgørelse, at der er sket forfølgelse, og at Rusland har slået hårdt ned på politiske modstandere på Krim.

Alle stater, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er forpligtede til at justere deres lovgivning og praksis, så de stemmer overens med afgørelserne fra domstolen.

Domstolen hører ind under Europarådet, og dens afgørelser er bindende for Europarådets medlemmer.

Ukraine er medlem. Det var Rusland også engang. Men da de øvrige medlemmer af Europarådet ville udvise landet som følge af dets invasion af Ukraine i 2022, trak Rusland sig.

Derfor er det uklart, hvilken betydning afgørelsen fra domstolen konkret får for Rusland.

/ritzau/