Rumænsk domstol: Stemmer fra præsidentvalg skal tælles om
Nato-kritikeren Calin Georgescu fik langt flere stemmer end ventet i første runde af Rumæniens præsidentvalg.
En rumænsk domstol har torsdag afgjort, at der skal være en omtælling af stemmerne fra præsidentvalget søndag, hvor en prorussisk kandidat stik imod forventningerne fik flest stemmer.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Valget søndag var første runde i det rumænske præsidentvalg.
I meningsmålingerne stod den prorussiske højrefløjspolitiker Calin Georgescu til at få omkring fem procent af stemmerne. Han ventedes ikke at gå videre til valgets anden runde.
Georgescu, der er særdeles kritisk over for Nato-samarbejdet, endte dog med at blive den største stemmesluger med 22,94 procent af stemmerne.
Det har skabt en mistanke om, at Rusland kan have påvirket valget.
Forud for valget søndag var Rumæniens proeuropæiske premierminister, Marcel Ciolacu, udpeget som favorit.
Han fik dog blot 19,15 procent af stemmerne og blev akkurat slået af den liberalkonservative kandidat Elena Lasconi.
Hun fik opbakning fra 19,18 procent af vælgerne.
Fordi ingen af kandidaterne fik over 50 procent af stemmerne, bliver der afholdt endnu en valgrunde. Det sker den 8. december
Her skal rumænerne vælge mellem Calin Georgescu og Elena Lasconi.
Hun kritiserer torsdag domstolens afgørelse.
Den er "forfærdelig for en demokratisk stat", siger hun ifølge Reuters.
Domstolen blander sig i en demokratisk proces, mener kandidaten. Hun siger videre, at ekstremisme skal bekæmpes med stemmer, ikke med "spil bag kulisserne".
Præsidenten i Rumænien er den øverste chef for landets militær.
Det er desuden præsidenten, der nominerer en kandidat til premierministerposten og udpeger ministre til regeringen.
Rumæniens afgående præsident, Klaus Iohannis, har været en stærk fortaler for både EU og forsvarsalliancen Nato.
Han har blandt andet argumenteret for, at støtte til Ukraine skal være en af de absolutte hovedprioriteter for i EU-samarbejdet.
Calin Georgescu har omvendt udtalt sig kritisk om Nato, herunder om alliancens missilskjold, der blandt andet udgøres af en base i Deveselu i det sydlige Rumænien.
Han har kaldt missilskjoldet "en diplomatisk skam".
/ritzau/