Lov om dødsstraf for palæstinensere dømt for angreb træder i kraft

IDF-chef har skrevet under på ordre, som var en forudsætning for, at ny lov om dødsstraf kunne træde i kraft.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det sker, efter at chefen for det israelske militær IDF's centralkommando, generalmajor Avi Bluth, har underskrevet den militære ordre, der er nødvendig for at gennemføre loven.

Heri kræves det, at militære domstole i sager om dødelige angreb idømmer dødsstraf som den eneste mulige straf. Det gælder, medmindre retten vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der i stedet idømmes livsvarigt fængsel.

Den nye lovgivning blev vedtaget i slutningen af marts. Efter vedtagelsen anmodede forsvarsminister Israel Katz om, at Bluth skulle godkende den militære ordre - hvilket han altså søndag har gjort.

Loven er blevet mødt med omfattende kritik. Den beskyldes for at være diskriminerende, da den ikke gælder israelske statsborgere eller personer bosat i Israel.

Den gælder desuden kun i det, som Times of Israel kalder terrorsager, der føres ved militære domstole. De militære domstole anvendes over for palæstinensere, mens israelere stilles for Israels civile domstole.

Flere organisationer og politikere har indgivet klager over loven til landets højesteret, som har bedt staten om at komme med et svar senest den 24. maj.

- Dette er en klar og markant kursændring efter massakren den 7. oktober (2023, red.). En terrorist, der myrder jøder, kan ikke længere regne med aftaler (fangeudvekslingsaftaler, red.), gode fængselsforhold eller håbet om at blive løsladt i fremtiden, har Katz og minister for national sikkerhed Itamar Ben Gvir sagt i en fælles udtalelse ifølge mediet.

- Enhver, der vælger morderisk terrorisme mod jøder, skal vide, at staten Israel vil stille vedkommende til ansvar hele vejen.

Med loven bliver dødsstraf standardstraffen for palæstinensere, der i det israelskbesatte Vestbredden findes skyldige i at have udført dødelige angreb, som vurderes til at være "terrorhandlinger".

Ifølge Times of Israel er det dog uklart, hvorvidt den nye lovgivning vil føre til automatiske domme om dødsstraf, som lovens ophavsmænd ønsker.

Mediet skriver, at loven har et krav om, at angrebene skal være udført med et motiv om at "benægte Staten Israels eksistens eller den militære kommandørs myndighed i området”.

Det kan i mange sager blive svært at bevise, hvilket kan give dommere mulighed for i stedet at idømme en fængselsstraf, lyder det.

/ritzau/