Helikopter med syv om bord forsvandt kortvarigt i svensk bjergområde
10. MAR 2025 • 14:40 • UDLAND
En større eftersøgning blev sat i gang i det nordlige Sverige, hvor helikopter var savnet i en time.
En helikopter med syv personer om bord var mandag kortvarigt forsvundet i bjergene omkring byen Kiruna i det nordlige Sverige.Alarmen gik mandag klokken 13.26, og en større eftersøgning blev sat i gang i området.
Men omkring en time senere blev der igen etableret kontakt med helikopteren, og det viste sig at være en unødvendig alarm.
- Vi er lige kommet i kontakt med helikopteren igen, siger en pressetalsmand for eftersøgnings- og redningstjenesten JRCC ifølge SVT.
Både bjergredningsfolk og en helikopter blev i første omgang sendt til området mellem Abisbo og Nikkaluokta, da man mistede kontakten med helikopteren.
/ritzau/