Flere er såret i Jerusalem efter iransk missilangreb

1. MAR 2026 • 22:10UDLAND

De første meldinger lyder på, at fem mennesker er såret i missilangreb ved Jerusalem. En er alvorligt såret.

Flere mennesker er såret i Jerusalem, hvor der søndag aften har været et angreb med ballistiske missiler fra Iran.

Det oplyser redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ambulancetjenesten Magen David Adom meddeler ifølge mediet Times of Israel, at der er sendt læger til stedet, og at de er ved at behandle flere tilskadekomne.

En talsmand for tjenesten siger til mediet Ynet, at der er fem sårede ved missilnedslaget i Jerusalem-området. En af de fem er såret alvorligt.

Også andre steder i Israel har luftalarmerne lydt for at advare om iranske angreb. Det gælder blandt andet ved Det Døde Hav.

Langt de fleste af de missiler og droner, som Iran affyrer mod Israel, bliver imidlertid skudt ned af Israels luftforsvar.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT