EU-Kommissionen åbner for statsstøtte til energitunge virksomheder

Krisen i Mellemøsten får EU-Kommissionen til at åbne for øget støtte til tung industri, landbrug og søfart.

Samtidig vil kommissionen styrke koordinering af EU-landenes frigivelse af gas- og olielagre.

Det skal hjælpe med at få energipriserne ned.

Det viser et læk af EU-Kommissionens udspil, som cirkulerer i Bruxelles.

Udspillet ventes at blive præsenteret onsdag i denne uge.

I udspillet peger EU-Kommissionen på, at prisen på råolie i perioden frem til 20. marts steg med 51 procent.

Samtidig steg prisen på naturgas med 85 procent.

- De seneste begivenheders potentielle indvirkning på EU med hensyn til energisikkerhed og energipriser, forsyningskæder og borgernes sikkerhed giver anledning til bekymring for det indre markeds stabilitet, hedder det i udspillet.

Centralt i udspillet står et forslag om midlertidig og målrettet statsstøtte til energitunge virksomheder - samt midlertidige støtteforanstaltninger til særligt udsatte sektorer.

Det er blandt andet landbrug, fiskeri, vejtransport og søfart.

De er alle afhængige af at kunne bruge store mængder energi.

Konkret lægger EU-Kommissionen op til at bruge artikel 107, stykke tre i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Den giver EU-Kommissionen beføjelse til at godkende visse typer statsstøtte, som normalt vil være forbudt, fordi de er konkurrenceforvridende.

Bestemmelsen kan dog bruges til at afhjælpe alvorlige forstyrrelser i økonomien.

EU-Kommissionen vil ifølge forslaget også styrke koordineringen mellem medlemsstaterne, når det gælder gaslagre og frigivelse af oliereserver.

Det skal sikre, at Europa kan fylde gaslagrene op før vinteren - og samtidig få den størst mulige effekt af at frigive oliereserver.

Ny lovgivning skal desuden understøtte investeringer i elnettet og gøre beskatning af el lavere end beskatningen af fossile brændsler.

Derudover lægger EU-Kommissionen blandt andet op til en modernisering af EU's emissionshandelssystem (ETS).

EU-Kommissionen vil blandt andet lave en opdatering af de såkaldte ETS-benchmarks, som bruges til at fordele gratis CO2-kvoter og belønne virksomheder med lav udledning.

- Det tegner til, at EU-Kommissionen er på vej med en velafbalanceret pakke af tiltag for at håndtere de store prisstigninger som følge af krisen i Hormuzstrædet, siger Troels Ranis, der er direktør for DI Energi.

Selv om EU-Kommissionen i udspillet både understøtter energitunge virksomheder og ændrer på emissionshandelssystemet, så ser DI det ikke som et brud med EU's mål om at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050.

Tværtimod viser de høje energipriser igen, at EU bliver nødt til at omstille sig til at bruge vedvarende energi, ligesom Danmark har gjort, siger Troels Ranis.

- Det er helt essentielt at holde fokus på det langsigtede mål om at gøre EU uafhængigt af importeret fossil energi ved hjælp af energieffektivitet, elektrificering og vedvarende energi.

- Vi ser frem til EU-Kommissionens tiltag for at løfte den dagsorden, siger Troels Ranis.

Han lægger i den forbindelse vægt på, at støttetiltagene alene er målrettet særligt udsatte sektorer, og at det sker i en tidsbegrænset periode indtil udgangen af 2026.

Udspillet er endnu ikke endeligt vedtaget af EU-Kommissionen. Derfor kan der komme ændringer inden præsentationen i denne uge.

/ritzau/