EU-hjælp til russiske oligarker viser fortsat splittelse efter Orbán

EU viser svaghed ved at fjerne russiske oligarker fra sanktionsliste, mener Zelenskyj.

Sådan har det flere gange lydt, når EU-lande skulle forklare, hvorfor EU har svært ved at finde penge til Ukraine, styrke sanktionerne mod Rusland eller få fart på forhandlingerne om EU-medlemskab til Ukraine.

Reelt har Orbán også været en belejlig lynafleder.

For også uden Orbán er der uenigheder om støtten til Ukraine blandt EU-landene.

Den splittelse blev tirsdag udstillet, da det lykkedes Frankrig og Luxembourg at få taget to af de rigeste, russiske oligarker af EU's sanktionsliste.

Frankrig fik fjernet den russiske oligark Alisher Usmanov. Det skete som del af en aftale om at frigive franske statsborgere, der har været fængslet i Aserbajdsjan.

Den franske vilje til at sætte nationale interesser over hensynet til Ukraine fik Luxembourg til at presse på for at få ophævet sanktionerne mod en anden russisk oligark: Mikhail Fridman.

Presset fra Luxembourg skyldes, at Fridman har sagsøgt Luxembourg for over 100 milliarder kroner, fordi hans aktiver er indefrosset i Luxembourg som følge af sanktionerne.

Dermed er det nu to af to af EU's kernelande, der sætter nationale hensyn over Ukraine.

Både Frankrig og Luxembourg var efter Anden Verdenskrig med til at stifte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der er forløberen for EU.

Det skete netop for at bremse krige i Europa.

Men tirsdagens beslutning er et skridt i den modsatte retning, fastslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der i disse dage deltager i FN's generalforsamling i New York.

Her kritiserede Zelenskyj tirsdag beslutningen over for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen:

- I en tid, hvor Rusland udfører brutale angreb på vores folk - og selv nu, under FN's generalforsamling, er luftalarmer i gang i mange regioner på grund af droner og ballistiske missiler – er signaler om at ophæve sanktioner mod individuelle russiske oligarker selvødelæggende og kontraproduktive, skrev Zelenskyj på det sociale medie X efter mødet med von der Leyen.

Her fastslog Zelenskyj indirekte, at EU med beslutningen skader Ukraines muligheder for at få afsluttet krigen:

- Krige slutter gennem beslutsomhed og styrke, ikke indrømmelser over for aggressorens nærmeste kreds, skriver Zelenskyj.

Onsdag blev EU-Kommissionen konfronteret med kritikken på den daglige briefing:

- Vi noterer EU-landenes beslutning om at løfte sanktionerne for visse individer. Denne gang har vi dog også forlænget sanktionerne. Ikke med seks eller tolv måneder, men med 36 måneder. Altså tre år.

- Det lægger et klart pres på Rusland. Det viser, at vores pres vil fortsætte på lang sigt, siger ledende talsmand for EU-Kommissionen Christian Wigand.

EU-Kommissionen har tidligere lagt stor vægt på netop at ramme de russiske oligarker.

Det skyldes, at oligarkerne ses som en vigtig del af den russiske økonomi og af Putins inderkreds.

Derfor er indefrysningen af deres midler blevet set som en vej til at bremse Ruslands økonomi og dermed den russiske krigsmaskine.

Men EU-Kommissionen mener fortsat, at presset på Rusland opretholdes:

- Som jeg har sagt, så noterer vi os medlemslandenes beslutning.

- Men jeg vil også minde om, at vi kontinuerligt har udvidet sanktionerne mod Rusland. Vi har nu omkring 3000 personer og enheder på sanktionslisten. Og vi har vedtaget 21 sanktionspakker mod Rusland, siger Christian Wigand.

RITZAU