Costa vil presse EU-lande til at indgå vigtig budgetaftale i oktober

Allerede på topmøde i oktober skal EU-lande nå til enighed om nye egne ressourcer, der kan aflaste EU-budget.

Tiden er for alvor begyndt at tælle ned for ambitionen om, at EU-landene inden jul skal nå til enighed om det næste langsigtede EU-budget.

Med under fire måneder til deadline lægger EU's præsident, António Costa, nu op til at tage et afgørende skridt på EU-topmødet i Bruxelles i oktober.

Her skal EU-landenes ledere blive enige om, hvilke nye afgifter og told de 27 EU-lande vil pålægge primært virksomheder at betale, så der kommer flere penge ind i det kommende EU-budget:

- Vores hovedprioritet er allerede i oktober at blive enige om nye typer af egne ressourcer, siger António Costa.

I EU-sprog bliver de nye afgifter, told og skat omtalt som "egne ressourcer", fordi EU ikke har ret til at opkræve skat.

Derfor kræver det enstemmig opbakning fra EU-landene at indføre nye afgifter, som derefter opkræves af EU-landene og sendes til Bruxelles, hvor de efter aftale skal indgå i EU-budgettet.

Ifølge Costa er det vigtigt at få lukket den diskussion i oktober:

- For så kan vi se, hvor meget vi skal bede hvert medlemsland om at bidrage med. Og hvad vi kan forvente af det næste budget, siger António Costa.

Han lægger dermed et tungt pres på EU-landene for at sige ja til det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt om nye egne ressourcer.

EU-Kommissionen foreslår, at 30 procent af CO2-afgifterne skal gå direkte til EU-budgettet i stedet for til medlemslandene.

EU-Kommissionen vil også have EU-landene til at indføre en klimatold på forurenende varer som stål, cement og aluminium, hvoraf hovedparten skal gå til EU-budgettet.

Det har fået kritik fra europæiske virksomheder, der mener, at de nye afgifter vil skade deres evne til at konkurrere globalt.

Siger EU-landene nej til forslaget, er der dog ifølge Costa kun to ubehagelige muligheder tilbage.

Enten må landene tage flere penge fra deres nationale budgetter og sende dem til Bruxelles - eller også må man opgive nogle af ønskerne til det kommende EU-budget.

Her ønsker statsminister Mette Frederiksen (S), at der investeres mere i forsvar og konkurrenceevne.

Andre lande ønsker flere penge til landbrugsstøtte og samhørighedsmidler, der går til EU's fattigste regioner.

- Jeg mener ikke, at vi kan begrænse vores ambitioner over for vores borgere, vores virksomheder, vores landmænd og vores samfund. Det er ikke et godt alternativ.

- Det andet alternativ er at øge de nationale bidrag. Det er også et problem for alle medlemslandene, siger António Costa.

Ifølge EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose ventes 22 ud af de 27 at gå ud af dette år med underskud på de nationale budgetter.

Og lande som Danmark, der har overskud og lav gæld, ønsker at investere pengene i eget forsvar og tiltag som eksempelvis at sænke momsen på fødevarer.

- Alle nationale budgetter er pressede. Nogle mere end andre. Derfor skal vi finde nye egne ressourcer, der kan finansiere EU uden at putte yderligere pres på de nationale budgetter, siger António Costa.

Irland, der i øjeblikket har formandskabet for EU, arbejder nu på at fremlægge et nyt kompromisforslag til EU-budgettet.

Torsdag ventes irerne at spørge EU-landenes europaministre om deres ønsker til det kommende EU-budget, når der er uformelt ministermøde i Dublin.

Med et nyt kompromisforslag fra irerne i oktober og en afklaring på egne ressourcer vil Costa derefter forsøge at få lukket andre udeståender på et ekstraordinært topmøde i november.

Derefter skal EU-landenes ledere efter planen blive enige om EU-budgettet på topmødet i december.

- Sidste gang tog det fire nætter og fem dage at blive enige. Denne gang begynder vi den 17. december, så vi har tid til at aftale budgettet før jul.

- Jeg tror, at alle stats- og regeringschefer kan tilbringe jul hjemme sammen med deres familier med budgettet vedtaget, siger António Costa.

RITZAU