Busser kører frontalt sammen på motorvej i Uganda: 63 døde

22. OKT 2025 • 08:00UDLAND

To busser forsøgte at overhale andre køretøjer samtidig på motorvej i Uganda og endte med at køre sammen.

63 mennesker har mistet livet i en ulykke med to busser, en lastbil og en SUV på en af Ugandas travleste motorveje.

Det oplyser politi i landet onsdag.

Adskillige er blevet såret.

Ulykken fandt sted kort efter midnat på en motorvej mellem hovedstaden Kampala og byen Gulu nordligt i landet.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at de to busser kørte frontalt sammen.

Begge var angiveligt i gang med at overhale to andre køretøjer - en SUV og en lastbil - og kørte ind i hinanden.

- Undervejs ramte de to busser frontalt ind i hinanden i forbindelse med overhalingerne, skriver politiet i Uganda på det sociale medie X.

- En af chaufførerne svingede ud i et forsøg på at undgå et sammenstød. Men det resulterede i et frontalt og sidelæns sammenstød, som skabte en kædereaktion, der førte til, at andre køretøjer mistede kontrol og væltede rundt flere gange, hedder det videre i en meddelelse fra politiet.

- 63 mennesker mistede livet, allesammen passagerer i de involverede køretøjer.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

22. OKT 2025 • 16:00INDLAND/KRIMINAL
Nyhed trukket tilbage
FÅ ABONNEMENT