Armenien og Aserbajdsjan udveksler stikpiller efter fransk aftale

Frankrig siger, at landet vil sælge nye artillerisystemer til Armenien. Det afføder kritik fra Aserbajdsjan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to lande i det sydlige Kaukasus har de seneste måneder forsøgt at blive enige om en fredsaftale - herunder en aftale om grænsedragning mellem de to lande.

Armenien er i den forbindelse gået med til at overdrage fire omstridte grænsebyer til Aserbajdsjan.

Meldinger fra Frankrigs forsvarsminister, Sébastien Lecornu, om at Frankrig vil sælge Caesar-artillerisystemer til Armenien, har dog affødt skarp kritik fra Aserbajdsjan.

- Vi anser ikke Frankrigs politik i det sydlige Kaukasus for at være effektiv. Det er en skadelig politik, siger Hikmet Hajiyev, som er den aserbajdsjanske præsidents rådgiver, til lokalmedier.

- Dette er et slag i bestræbelserne på at regulere relationen mellem Aserbajdsjan og Armenien, lyder det videre.

Armeniens udenrigsminister svarer, at det er "enhver suveræn stats rettighed at opretholde et forsvar, som kan kæmpe, og som er forsynet med moderne militært isenkram".

Det aserbajdsjanske udenrigsministerium svarer herefter tilbage, at Armeniens handlinger er "illegitime og udgør en trussel mod Aserbajdsjan".

Armenien og Aserbajdsjan var begge en del af Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker, indtil Sovjetunionen brød sammen i 1991.

Efter at Sovjetunionen blev opløst, fik etniske armeniere i Nagorno-Karabakh kontrol over området med støtte fra Armenien.

Løsrivelsen resulterede i en blodig krig i årene 1991-1994.

Det anslås, at 30.000 mennesker mistede livet, og over en million blev tvunget til at flygte fra deres hjem.

Krigen endte med en våbenhvile, der blev forhandlet på plads af Rusland.

Det er den samme konflikt, der fortsat skaber uro og harme.

I september 2023 erobrede Aserbajdsjan den omstridte region Nagorno-Karabakh. De fleste af regionens etniske armeniere flygtede til Armenien.

Frankrig har en stor armensk diaspora og er historisk en af Armeniens stærkeste europæiske støtter.

Armenien er formelt allieret med Rusland, men de seneste år har landet vendt sig mere mod de vestlige lande og beskyldt Rusland for ikke at beskytte Armenien godt nok.

Rusland afviser kritikken og har advaret Armenien om at se mod Vesten.

Armeniens territoriale indrømmelser - og tabet af Nagorno-Karabakh - har medført folkelige protester med krav om, at premierministeren, Nikol Pasjinjan, skal træde tilbage.

/ritzau/Reuters