Winther tager fjerdeplads i Østrig efter skidt åbning

1. JUN 2025 • 17:31SPORT

Jeff Winther var blandt andet en tur i vandet, da han søndag blev nummer fire i Austrian Alpine Open.

Jeff Winther kom aldrig i spil til sejren, da fjerde og sidste runde af Austrian Alpine Open blev afviklet.

Den danske golfprofil havde med en formidabel runde lørdag ellers bragt sig inden for to slags afstand af førstepladsen, men håbet forduftede hurtigt søndag.

Winther lavede således bogey på både første og sjette hul, og da han røg i vandet på syvende hul og blev noteret for en dobbeltbogey, var de førende spillere stukket af.

Fire birdies på de sidste ti huller rettede op på runden, men Winther måtte "nøjes" med fjerdepladsen, som trods alt er hans klart bedste slutplacering på DP World Tour i denne sæson.

Sejren gik i stedet til tyske Nicolai von Dellingshausen, der tog sin første sejr på touren og førstepræmien, som svarer til omkring 3,1 millioner kroner.

Von Dellingshausen sluttede med en samlet score på 19 slag under banens par - fem slag bedre end Winther.

Ligeledes tyske Marcel Schneider førte før fjerde runde, men faldt tilbage på andenpladsen, som han delte med norske Kristoffer Reitan, der lukkede ned med en vanvittig runde med ti birdies og ingen bogeys.

Lucas Bjerregaard blev næstbedste dansker på en delt 17.-plads.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT