Succesklub trygler om ny hal: Vores faciliteter er elendige

Trods en lille økonomi og en utidssvarende skøjtehal er Herlev blandt Danmarks fire bedste ishockeyklubber.

- Vores tilskuerfaciliteter er på alle mulige måder elendige.

- Vi har kun ganske få siddepladser, og et moderne publikum gider ikke stå op. Vi har ingen ordentlige toiletfaciliteter og salgsområder. Vi har ingenting. Det var en flot hal i 1977, men det er det altså ikke længere, buldrer han.

Herlev er en ishockeysucces på trods. Siden klubben i 2011 vendte tilbage til den bedste række efter to sæsoners fravær, er den blevet drevet på et af ligaens mindste budgetter i en faldefærdig hal præget af årtiers slitage.

Det har givet nogle gevaldige øretæver undervejs, og tilskuerinteressen har været svingende. Alligevel er der mere liv i foretagendet end længe.

For første gang i 32 år har Herlev spillet sig ind blandt landets fire bedste ishockeyklubber.

- Der er ikke noget held i det her. Det er seriøst arbejde over rigtig lang tid. Vi har udenlandske spillere, der har været her i både tre og fire år. Nu har vi også fået en danskerstamme, der bidrager stort.

- Vi har udviklet spillere, som var kasseret, og som ingen rigtig havde tillid til. Samtidig har vi en træner og en sportslig ledelse, der er dygtige til at finde de rigtige spillere. Og vi er dygtige til at holde på dem, siger Lars Skjøth.

En af dem, det er lykkedes at holde på, er Matthias Asperup. Topscorer, landsholdsforward og en af ligaens bedste spillere.

For tre år siden ragede han uklar med barndomsklubben Rødovre og flyttede ni kilometer nordpå.

Her har han scoret sine mål siden, selv om det nok ikke er et helt skævt bud, at han har haft adskillige muligheder for at finde større og mere pengestærke klubber i Danmark.

- Jeg kunne sagtens have fundet en anden klub. Men dels har jeg en kæreste og datter, som det er svært at flytte fra. Dels har jeg det supergodt i Herlev, som tog imod mig med åbne arme, da jeg blev fyret i Rødovre, siger Asperup.

I hans to første år i klubben blev Herlev ekspederet ud i kvartfinalen med fynd og klem. Sådan som det næsten altid går.

Inden kvartfinalesejren over Odense i sidste uge havde Herlev ikke vundet en slutspilsserie siden 1984.

- Vi ved godt, at det er et historisk resultat for klubben, og man kan mærke på folk i ledelsen, at de er virkelig glade, siger Matthias Asperup.

- Siden sommer har det været det store samtaleemne, at tiden var inde til, at vi skulle nå længere end bare kvartfinalen. Det har været et klart mål for os, siger topscoreren.

På trods af ishockeyfeberen er ingen i den københavnske forstadsklub dog i tvivl om, at Herlev er undertippet i semifinaleserien mod Aalborg.

I klubbens ledelse er man da også klar over, at succesen i denne sæson kan blive en undtagelse. Hårdt og målrettet arbejde er ikke altid nok, når konkurrenterne er rigere.

- Over en lang periode er det her selvfølgelig ikke opskriften. Vi skal på en eller anden måde have tjent nogle flere penge. Det her kan man gøre en gang imellem, men ikke kontinuerligt, siger Lars Skjøth.

Og så er vi tilbage ved den ramponerede skøjtehal, som direktøren håber, at Herlev Kommune vil erstatte med ny. Ligesom kommunerne har gjort i mange af de jyske ishockeybyer.

- De bor jo i paladser, hvor vi bor i et gammelt kolonihavehus.

- Havde vi haft en hal til 3000 mennesker, så kunne vi tjene flere penge på semifinalekampene. I vores hal kommer der på en god dag 1300-1400 tilskuere. Kommer der flere, kan de sidste ikke se en skid, lyder det fra Herlev-direktøren.

Herlev åbner semifinaleserien på udebane i Aalborg onsdag aften.

/ritzau/