Nikolaj Jacobsen indkalder Jannick Green til VM-lejren
Kevin Møllers kommende familieforøgelse har fået Nikolaj Jacobsen til at indkalde Jannick Green.
Den danske VM-lejr indeholder nu tre keepere.36-årige Jannick Green er således blevet indkaldt som supplement til Emil Nielsen og ikke mindst Kevin Møller.
Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.
Møllers kone kan gå i fødsel hvornår som helst, og som aftalt støder Green til som alternativ. Han er dog endnu ikke officielt skiftet ind i VM-truppen.
- I betragtning af at vi nærmer os terminsdatoen, synes jeg ikke, vi kan trække den længere nu. Jannick befinder sig i Paris, så det er ikke bare sådan lige at få ham herop, hvis der skulle ske noget lynhurtigt.
- Det er jo luksus at kunne trække en meget rutineret og vanvittigt dygtig målmand ind, som er klar til at springe til, hvis der skulle blive behov for det, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Green spillede den seneste af sine 139 landskampe i 2022.
/ritzau/