Iffe Lundberg skifter til israelsk storklub

10. NOV 2025 • 13:42SPORT

Den danske profil Gabriel "Iffe" Lundberg skifter til den israelske storklub Maccabi Tel Aviv.

Danmark første og hidtil eneste spiller i NBA, Gabriel "Iffe" Lundberg skifter til den israelske storklub Maccabi Tel Aviv.

Det skriver klubben mandag på X.

Den 30-årige dansker var senest i serbiske Partizan og før det italienske Bologna.

Nu skal han tørne ud for en klub med 57 israelske mesterskaber og desuden seks titler i EuroLeague, der er den bedste europæiske liga.

Over for DR Sporten forholder Lundberg sig til at skulle spille for en klub fra Israel.

- Jeg fokuserer på det, jeg kan kontrollere, mit arbejde på banen og mit bidrag til holdet. Klubben har et stærkt setup omkring alt det praktiske, og jeg har fuld tillid til, at de håndterer det bedst muligt i forhold til spillernes interesser, lyder det fra Lundberg til DR Sporten.

Maccabi Tel Aviv har på grund af krigen i Israel ikke spillet på sin normale hjemmebane i to år, men skal efter planen tilbage fra 1. december.

Lundberg spillede i 2022 fire kampe for Phoenix Suns i NBA.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

10. NOV 2025 • 12:10SPORT
AGF-styrmand er ude resten af 2025
FÅ ABONNEMENT