Erling Haaland starter på bænken mod FCK i Parken

11. OKT 2022 • 18:11SPORT

FCK slipper for at tage sig af Erling Haaland fra start i Champions League-kampen mod Manchester City.

Angriberen Erling Haaland starter på bænken for Manchester City i Champions League-kampen mod FC København i Parken.

I stedet for Haaland begynder Julian Alvarez helt i front hos det engelske Premier League-hold.

For FCK starter både Valdemar Lund og Nicolai Boilesen inde ved siden af David Khocholava i en styrket defensiv formation med tre stoppere.

På backerne spiller Viktor Kristiansen i venstre side, mens Elias Jelert for anden kamp i træk holder Kevin Diks på bænken.

Derfor kan det nok hurtigt ende med fem FCK-mand nede i bagkæden mod det stærke City-mandskab.

I målet har FCK-træner Jacob Neestrup for tredje kamp i træk foretrukket Kamil Grabara frem for Mathew Ryan.

Op til kampen er FCK ramt af adskillige skader. Angriberen Andreas Cornelius, stopperen Denis Vavro samt midtbanespillerne Carlos Zeca og Rasmus Falk er blandt de mest prominente fravær.

Desuden er angriberne Khouma Babacar, Orri Oskarsson og Mamoudou Karamoko ude med skader. Derfor råder FCK ikke over en decideret frontangriber i truppen.

FCK stiller op med følgende 11 spillere fra start (3-4-3):

Kamil Grabara; Valdemar Lund, David Khocholava, Nicolai Boilesen; Elias Jelert, Lukas Lerager, Marko Stamenic, Viktor Kristiansen; Viktor Claesson, Hakon Haraldsson, Mohamed Daramy.

Manchester City-manager Pep Guardiola har valgt disse spillere fra start (4-3-3):

Ederson; João Cancelo, Manuel Akanji, Aymeric Laporte, Sergio Gomez; Ilkay Gündogan, Rodri, Kevin De Bruyne; Riyad Mahrez, Julian Alvarez, Jack Grealish.

Kampen i Parken fløjtes i gang tirsdag klokken 18.45.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT