Danmarks første Le Mans-kører er død

3. JUN 2025 • 10:02SPORT

Den tidligere danske racerkører Jens Winther er død efter et længere sygdomsforløb.

Den tidligere danske racerkører Jens Winther er død i en alder af 85 år efter et længere sygdomsforløb.

Det oplyser Dansk Automobil Sports Union (Dasu) på sin hjemmeside.

Winther var blandt andet kendt for at være den første danske deltager i 24-timersløbet Le Mans.

Det gjorde han i 1983. I sin sidste sæson i 1986 gennemførte han desuden løbet med en 11.-plads.

Dasu beskriver Winther som en allrounder, der ikke gik så meget op i bil eller klasse - bare han kunne få lov til at køre.

13 gange stillede han til start i Rallye Monte-Carlo, og i 1980’erne var han og familieteamet fast inventar i VM-serien for sportsvogne.

Først med teamets BMW M1, som han kørte til 11 klassesejre i gruppe B-klassen - datidens svar på GT3-klassen.

Jens Winther, der i 1962 blev danmarksmester i en midget-racer, blev optaget i Dasus Hall of Fame i 2021

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT