BLÅ BOG: Philipsen kører sig i gult for første gang
Jasper Philipsen var hurtigst på Tourens 1. etape. Det er belgierens tiende etapesejr i løbet.
Efter et vildt sidevindsræs var det belgiske Jasper Philipsen, der var hurtigst i spurten i en decimeret frontgruppe på 1. etape af årets Tour de France.Det var Alpecin-sprinterens tiende etapesejr i verdens største cykelløb, og samtidig kan han iklæde sig den gule førertrøje for første gang i karrieren.
På lørdagens åbningsetape henviste Philipsen Biniam Girmay (Intermaché) og Søren Wærenskjold (Uno-X) til de efterfølgende placeringer.
Her kan du læse mere om den belgiske sprinter:
* Navn: Jasper Philipsen.
* Fødselsdato: 2. marts 1998 (27 år).
* Hold: Alpecin (2021-).
* Tidligere hold: UAE Emirates (2019-2020), Hagens Berman Axeon (2018).
* Største resultater:
- Ti etapesejre i Tour de France (2022, 2023, 2024 og 2025).
- Tre etapesejre i Vuelta a España (2020 og 2021).
- Vinder af Milano-Sanremo (2024).
- Vinder af endagsløbet Kuurne-Brussel-Kuurne (2025).
- To gange vinder af Classic Brugge-De Panne (2023 og 2024).
- To gange vinder af endagsløbet Scheldeprijs (2021 og 2023).
- Vinder af endagsløbet Eschborn-Frankfurt (2021).
* Sejre i alt i karrieren: 54.
Kilde: procyclingstats.com.
/ritzau/