Uden ny lovgivning vil kommuner droppe Chromebooks til sommer

Kommuner, der bruger Chromebooks i folkeskoler, efterspørger ny lovgivning for at kunne leve op til påbud.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i en pressemeddelelse fredag.

Her er der frist for, at kommunerne skal tilkendegive, hvordan de vil efterleve et påbud fra Datatilsynet.

Påbuddet handler om, at kommunerne skal sikre, at der fra 1. august ikke bliver videregivet data fra skoleelever, der bruger Chromebooks, uden lovhjemmel.

Det er endnu ikke lykkedes for kommunerne at finde en teknisk løsning i samarbejde med Google, som står bag de bærbare computere.

Samtidig er der ikke blevet lavet ny lovgivning på området, som kommunerne tidligere har efterspurgt.

Derfor vil de 53 kommuner ikke have andet valg end at droppe brugen af Chromebooks fra 1. august, hvis påbuddet skal efterleves, lyder det.

Ifølge kommunerne selv er sagen blevet principiel.

Det siger Peter Rahbæk Juel (S), Odenses borgmester og formand for KL's udvalg for arbejdsmarked og borgerservice.

Han refererer til, at problematikken også eksisterer i forhold til brug af Microsoft 365, som blandt andet indeholder OneDrive og Office-pakken.

- Det her handler om servicedata, der bruges til at optimere systemerne. De data er bærende for, at man kan udvikle it, siger Peter Rahbæk Juel.

Han gentager kommunernes ønske om ny og klarere lovgivning.

- Regeringen er nødt til at finde en balance, hvor Danmark kan være et fremsynet, digitalt land, samtidig med at brugerne kan være trygge.

- Alternativet er, at der er sort skærm efter sommerferien for rigtigt mange skoleelever.

Sagen om de bærbare computere kom på Datatilsynets radar tilbage i 2019.

Flere år senere - den 30. januar 2024 - kom tilsynet så med sin afgørelse. Den lød, at kommunerne videregiver data uden lovhjemmel.

I den forbindelse kom tilsynet med et påbud om at bringe orden i sagerne.

Datatilsynet foreslog tre mulige løsninger. En af dem er, at der laves ny lovgivning.

De andre to handler om at begrænse Googles adgang til de data, der i dag ulovligt videregives, eller at aftale med Google, at virksomheden ikke bruger dataene til formål, der er i strid med loven.

I praksis er det dog ikke farbare veje, siger Peter Rahbæk Juel.

- Vi har løbende været i dialog med Google, som har været meget tydelig om, at der er tale om servicedata - ikke personfølsomme oplysninger. Så der er brug for ny lovgivning.

Spørgsmål: Har Google afvist de to muligheder for tekniske løsninger?

- Jamen, det findes ikke. Google er der, hvor Google er. Deres overvejelser må du snakke med Google om. Jeg tror ikke, at der findes it-udvikling, hvis man ikke kan bruge servicedata.

Peter Rahbæk Juel tilføjer dog, at KL og kommunerne fortsat er i dialog med Google.

I Ingeniørforeningen IDA mener digitaliseringspolitisk chef Grit Munk, at kommunerne bør undersøge andre løsninger i stedet for at forsøge at lægge pres på Christiansborg for at få Chromebooks værktøjer lovlige.

- Kommunerne har helt ret i, at det er en principiel sag. Men det principielle består i, at vi ikke skal tillade private virksomheder at udnytte vores børns data.

- Jeg savner, at de berørte kommuner begynder at håndtere sagen med den alvor, som den fortjener, siger hun i en kommentar.

/ritzau/