To adopterede fra Chile kræver erstatning fra den danske stat

To chilenske adopterede slutter sig til otte koreanske adopterede, som kræver 250.000 kroner hver fra staten.

Det fortæller advokat Lisa Dalgas Christensen fra Pramming Advokater, som repræsenterer de to personer, skriver DR.

De to personer blev adopteret fra Chile til Danmark i slutningen af 1970'erne.

Ifølge DR er de i dag overbevist om, at deres biologiske forældre ikke havde sagt ja til at bortadoptere dem, og at de danske myndigheder viste det.

- Man har forfalsket deres fødselsattester, og man har fra dansk side vidst på et ret tidligt tidspunkt, at der har været nogle problematiske forhold i Chile, helt specifikt på ét børnehjem, hvor de to personer også har været, siger Lisa Dalgas Christensen til DR.

De to adopterede kræver hver 250.000 kroner fra den danske stat.

Det samme gør i alt otte adopterede fra Sydkorea. De fremsatte i november 2024 et samlet krav på to millioner kroner mod staten for brud på menneskerettigheder.

Dengang sagde advokat Mads Pramming, at der ville komme flere sager.

Helt konkret mener sagsøgerne, at sagerne er brud på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Artikel 8 handler om ret til respekt for privatliv og familieliv.

I januar 2024 konkluderede en rapport fra Ankestyrelsen, at danske adoptionsbureauer i 1970'erne og 1980'erne vidste, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Det har ifølge Ankestyrelsen "frataget de adopterede muligheden for at få kendskab til egen identitet og historie".

Men det betyder ikke nødvendigvis, at bortadoptionen er sket mod de biologiske forældres vilje, lød det i rapporten.

Rapporten påpegede også, at der er blevet overført store pengebeløb mellem de danske og sydkoreanske organisationer.

I en rapport fra 2021 har Ankestyrelsen desuden vurderet, at det ikke kan afvises, at adoptionsformidling fra Chile til Danmark gennem AC Børnehjælp mellem 1978 og 1988 har været forbundet med ulovlig adfærd i Chile.

AC Børnehjælp fusionerede i 2015 med DanAdopt og blev til Danish International Adoption (DIA).

I oktober 2024 lukkede DIA, fordi adoptionsbureauet blev anklaget for bevidst at undgå danske og internationale regler om adoption.

Sidenhen har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sat al international adoption til Danmark på pause.

Ministeren ønsker at finde en løsning for international adoption. Når hun har et bud, vil hun drøfte det med folketingets partier, har hun sagt.

/ritzau/