Onsdag er årets varmeste dag på Roskilde Festival nogensinde

2. JUL 2025 • 17:29INDLAND/KRIMINAL

Med en temperatur på 32,2 grader har onsdag været den varmeste dag nogensinde målt på Roskilde Festival.

En bagende varm onsdag på Roskilde Festival går over i historiebøgerne.

Med en temperatur på 32,2 grader i Roskilde har onsdag været den varmeste dag nogensinde på festivalen, der første gang så dagens lys i 1971.

Det siger klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frans Rubek.

- De 32,2 grader er det højeste, der nogensinde er målt under Roskilde Festival. Den seneste rekord blev sat i 2019, hvor der blev målt 32,0 grader, siger klimatologen.

Rekordtemperaturen i Roskilde blev helt specifikt målt ved Roskilde Lufthavn.

Da den ligger få kilometer fra selve festivalens område, vurderer DMI, at den rekordhøje måling er repræsentativ, forklarer Frans Rubek.

Årets udgave af Roskilde Festival er den 53. af slagsen.

Undervejs forventes 130.000 at deltage i musikfestivalen.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT