Nye studier: Tidlig pubertet øger risiko for mistrivsel

Aarhus Universitet peger nu på tydeligere sammenhæng mellem tidlig pubertet og psykiske udfordringer hos unge.

Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

De tre studier er såkaldte kohortestudier.

Det vil sige, at forskerne har fulgt cirka 16.000 drenge og piger med halvårlige målinger af deres pubertetsudvikling og har kombineret det med selvrapporterede oplysninger og registerdata om mental sundhed.

Studierne viser, at de unge, der ramte puberteten tidligt, havde en større risiko for både at få psykiske udfordringer og et højere forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer.

Der er tidligere blevet forsket i området, men resultaterne nuancerer og udbygger den eksisterende viden ved at inddrage både pubertetens timing og tempo samt et bredt spektrum af mentale helbredsudfald.

Med andre ord øger det troværdigheden for de tidligere forskningsresultater.

Studierne viser derudover, at tendensen er størst hos pigerne.

- Faktisk peger studierne på, at piger kan have dobbelt så stor risiko for at få psykofarmaka mod psykiske lidelser generelt, hvis de går tidligt i puberteten. Hos drengene fandt vi blot en lille forøget risiko, fortæller postdoc på AU Anne Gaml-Sørensen.

Man kan se i studierne, at jo tidligere pigerne var gået i puberteten, jo højere var risikoen for at få en registerbaseret angstdiagnose.

- Risikoen var omkring 26 procent højere for hvert år, de gik tidligere i puberteten, siger ph.d.-studerende på AU Anne Marie Ladehoff Thomsen.

Udover risikoen for psykiske udfordringer indebærer tidlig pubertet også en større grad af risikofyldt adfærd.

Risikoadfærden kan komme til udtryk i form af tidligere og hyppigere brug af alkohol, tobak og stoffer.

Professor i folkesundhed på AU Cecilia Ramlau-Hansen mener, at selv om der stadig er behov for yderligere forskning på området, så kan fagpersoner, der til daglig arbejder med unge mennesker, stadig bruge studiet i deres arbejde.

- Det handler generelt om at have sin opmærksomhed på det. Hvis man tidligere er opmærksom på den uhensigtsmæssige adfærd, kan man også handle på et tidligere tidspunkt, siger hun.

Nu handler det ifølge Cecilia Ramlau-Hansen om at forske endnu mere i, hvilke mekanismer der ligger bag sammenhængen mellem tidlig pubertet og psykiske udfordringer.

- Det er både biologiske, psykologiske og sociale processer, vi skal se nærmere på for at forstå det bedre. Det kan hjælpe os med at se, hvor man bedst kan gribe ind.

- Er det sundhedsplejersken, forældrene eller måske skolen? Man kan ikke fjerne tidlig pubertet, men vi kan blive klogere på, hvem der skal være ekstra opmærksomme, forklarer professoren.

/ritzau/