NemKonto er ude af drift efter strømnedbrud

10. FEB 2026 • 17:03INDLAND/KRIMINAL

Alle borgere og virksomheder, der skal modtage betalinger gennem NemKonto, er berørt af nedbrud.

NemKonto-systemet er ude af drift på grund af et strømnedbrud.

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside digitaliser.dk, hvor man kan se driftsstatussen på forskellige offentlige it-løsninger.

- Det betyder, at myndigheder og private virksomheder ikke kan foretage betalinger eller lave kontoopslag i NemKonto-systemet, lyder det på hjemmesiden klokken 15.55.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker det berører.

Men det gælder alle borgere og virksomheder, der skal modtage betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder gennem NemKonto.

Fejlen skyldes et strømnedbrud på et datacenter hos leverandøren.

Tirsdag eftermiddag arbejdes der på en løsning - der fremgår dog ikke en tidshorisont.

NemKonto er den konto, offentlige udbetalere bruger, når de overfører penge til en.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT