Naturlig olie- og gasudsivning kortlagt i skjulte dybder ved Grønland

Forskning dokumenterer, at metan og gashydrater - kan være vigtige brikker i forståelsen af klimaforandringer.

Studiet viser også, at der under havets overflade findes gashydrater, som er faste is-lignende stoffer, der kan indeholde store mængder gas.

Disse to nye opdagelser skal være med til at give en forståelse af naturlige udslip af kulbrinte i Arktis. Samtidig vil det give en forståelse af de klimaforandringer, der kommer med hastige skridt i både Arktis og Antarktis.

Det skriver Institut for Geoscience på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Gashydrater er bundet i den undersøgte havbund, og når temperaturen i bundvandet øges, vil gashydraterne frigive metan.

- De mange data har givet os ny indsigt i, hvordan naturlige metanudslip bidrager til kulstofkredsløbet i Arktis.

- Det betyder, at vi nu bedre kan skelne mellem udsivninger, der har stået på i tusindvis af år, og den øgede frigivelse, vi ser som følge af klimaforandringer og stigende havtemperaturer, siger Christoph Böttner, der ledede studiet, da han var postdoc på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Klimaforandringer gør, at Arktis opvarmes op til fire gange hurtigere end resten af kloden.

Gasserne, der frigives fra havbunden, kan samtidig ændre økosystemet, da metan ændres til CO2 i havet. Det kan gøre, at der er mindre ilt ved havbunden. Samtidig frigives næringsstoffer, hvilket påvirker livet i havet.

- De organismer, som kan overleve ved nedsat iltindhold ved havbunden, vil kunne klare sig, mens andre organismer vil forsvinde.

- Det kan dog også blive rigtig slemt, så alt liv ved havbunden kan forsvinde. Frigivelsen af metan giver også flere næringsstoffer, så der kan ske en øget produktion af organismer i de øvre vandmasser, siger medforfatter på studiet Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet.

Hun forklarer, at den metan og CO2, der kommer ud fra havbunden, også vil kunne nå atmosfæren, hvilket kan påvirke indholdet af drivhusgas i atmosfæren.

Forskerne ved dog ikke, hvor meget metan og CO2, der når atmosfæren, og hvor meget, der forbliver i vandet.

Ifølge hovedforfatter Christoph Böttner er Nordøstgrønland interessant, fordi det er et område, der ikke er blevet forsket særligt meget i. Og samtidig er det et frontområde for de arktiske forandringer.

Derfor vil beregninger og datasæt kunne inddrages i beregningen af fremtidens drivhusgaseffekt, siger Christoph Böttner i en pressemeddelelse.

Forskerne har beregnet, at mellem 677 og 1460 millioner ton gas - svarende til 0,5 og 1,1 milliarder ton kulstof - er sivet ud i havet siden den frosne havbund begyndte at tø for omkring 15.000 år siden.

Studiet publiceres onsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature.

/ritzau/