Kriminalforsorgen ændrer regler - nu må ansatte vise tatoveringer

Uniformerede ansatte i Kriminalforsorgen må fra 1. april have synlige tatoveringer, hvis de ikke er stødende.

Kriminalforsorgen ændrer reglerne for fængselsbetjente, transportbetjente og andre uniformerede medarbejdere, så synlige tatoveringer fremover bliver tilladt.

Det fortæller direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

- Vi laver reglerne om, fordi vi gerne vil være en moderne arbejdsplads og afspejle verden udenfor.

- Hvis man kigger på gader og stræder, kan man se, at der er rigtig mange, der er tatoveret i alle aldersgrupper. Det vil vi gerne afspejle i vores medarbejdergruppe, siger hun.

Selv om det også er en faktor, at de nye regler potentielt kan skaffe flere ansatte i Kriminalforsorgen, er det ifølge Ina Eliasen ikke det, der har været drivkraften. Det er snarere, at man gerne vil have en arbejdsplads med diversitet.

De nye regler betyder dog ikke, at man kan have armene prydet med alle motiver, fortæller Ina Eliasen.

- Vi er jo stadig en myndighed og har myndighedsopgaver, og vi skal jo kunne håndtere det og skabe den fornødne tryghed, der skal være omkring det, vi laver. Så det er klart, at vi kommer til at vurdere de tatoveringer, der måtte være, individuelt.

- Der må ikke være signaler, som kan være stødende, og der må ikke være tilhørsforhold til noget kriminelt - eksempelvis bander, rockergrupperinger eller andre kriminelle grupper. På den måde er der selvfølgelige nogle, vi kommer til at sortere fra, siger hun.

Det vil være under den optagelsesprocedure, der finder sted, når man bliver optaget på uddannelsen som fængselsbetjent, at man får tjekket, om ens tatoveringer overholder kravene.

I de nye regler fremgår det, at også tatoveringer på hænder, hals og hoved "som udgangspunkt" er acceptable.

De nye regler træder i kraft fra den 1. april. Kriminalforsorgen har imidlertid allerede fra 1. januar lempet på praksis.

/ritzau/