Kræftmidler førte til flere ansøgninger om at få vurderet ny medicin

I 2024 modtog Medicinrådet 67 ansøgninger, hvor det skulle tage stilling til brug af nye lægemidler.

I 2024 modtog Medicinrådet 67 ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder om at tage stilling til nye lægemidler.

39 af disse, svarende til 58 procent, var om kræftlægemidler, oplyser rådet i en mail.

Året forinden landede der 42 ansøgninger hos rådet. 18 af disse - 43 procent - handlede om kræftlægemidler.

Medicinrådets forperson, Birgitte Klindt Poulsen, mener, at der er tale om en naturlig udvikling. Hun peger på, at der både i sundhedsvæsnet og hos medicinalfirmaerne er et stigende fokus på kræftbehandling.

Det smitter af på ansøgningerne til Medicinrådet, vurderer hun.

- Diagnosticeringen af kræft har også ændret sig meget i de senere år, hvor en enkelt kræftform kan inddeles i mange undertyper.

- Det gør, at behandlingen kan skræddersys og målrettes helt anderledes. Det er også det, udviklingen afspejler, hvor vi ser flere ansøgninger om kræftlægemidler til mindre patientgrupper, siger Birgitte Klindt Poulsen.

Medicinrådet er et uafhængigt råd, der laver anbefalinger til, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse.

De fleste vurderinger, rådet foretager, er på baggrund af ansøgninger fra virksomheder. Men rådet kan også tage sager op af egen drift.

I en årsberetning for 2024 oplyser rådet, at det færdiggjorde flere anbefalinger - helt præcist 77 - end tidligere år. Det er, hvis man ser på både almindelige anbefalinger, revurderinger, sager som rådet har taget op af egen drift samt direkte indplaceringer.

Ved sidstnævnte bliver vurderingen direkte indplaceret i en behandlingsvejledning. Imens dækker almindelige anbefalinger over ansøgninger, som er blevet vurderet af rådet.

64 procent af de i alt 77 vurderinger i 2024 er anbefalet eller delvist anbefalet til patienterne. Det er flere end tidligere år. 14 af de 77 er revurderinger af tidligere vurderinger

I sine anbefalinger vurderer Medicinrådet, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet.

Også eventuelle bivirkninger indgår i vurderingen af den kliniske værdi af lægemidlet.

Af årsberetningen fremgår det, at rådet har forbedret sine sagsbehandlingstider, så flere vurderinger af nye lægemidler sker indenfor de fastsatte tidsrammer, som i øjeblikket er 14, 16 og 18 uger.

I alt blev 65 procent af ansøgningerne behandlet inden for tidsrammerne.

Ifølge forperson Birgitte Klindt Poulsen ser man ind i at få "rigtig mange" ansøgninger i løbet af 2025.

Derfor ligger der et "ikke-ubetydeligt pres" på rådet - blandt andet i forhold til sagsbehandlingstiderne.

- Vi prøver hele tiden at tænke ind i, hvordan vi kan optimere processerne og arbejde bedre og smartere - uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores vurderinger.

- Vi forsøger også konstant at gøre det mere tydeligt for virksomhederne, hvad de skal levere til os i deres ansøgninger, for at vi netop kan lave vurderingerne til tiden, siger hun.

Medicinrådet har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

I 2024 var den 16,9 uger, hvilket er et fald fra 19,8 uger i 2023.

/ritzau/