Koreanske adopterede rejser krav mod den danske stat
Otte koreanske adopterede rejser krav mod den danske stat for brud på menneskerettigheder, oplyser advokat.
Otte koreanske adopterede går sammen om at rejse krav mod Justitsministeriet.Det oplyser Pramming Advokater, der repræsenterer de adopterede.
De adopterede kræver 250.000 kroner hver i erstatning.
Ifølge Pramming Advokater kendte den danske stat og de danske adoptionsbureauer til brud på menneskerettighederne i adoptionsformidlingen fra Sydkorea.
- Sagen handler jo først og fremmest om at få en anerkendelse af, at der er sket en menneskeretlig krænkelse af sagsøgerne. Man har krænket deres ret til et familieliv med deres mor og far ved at godkende, at de på ulovlig vis er blevet fjernet og fløjet til Danmark, siger advokat Mads Pramming i en pressemeddelelse.
Det er brud på artikel 8 og 13 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som advokatbureauet på vegne af de adopterede anklager den danske stat for at have krænket.
Artikel 8 handler om ret til respekt for privatliv og familieliv, og artikel 13 kræver en effektiv, grundig, upartisk og rettidig undersøgelse af fortidens uretfærdigheder.
Gitte Mose, der blev adopteret til Danmark, har taget initiativ til, at sagen blev rejst.
- Jeg tog i 2022 kontakt til advokaterne, fordi jeg med mange års research forsøgte at få mere at vide om mit eget ophav, siger hun
- Formålet er, at vi gerne vil have retfærdighed. Vi føler ikke, at den måde adoptionen er sket på, er retfærdig, tilføjer hun.
Ifølge Mads Pramming vil sagen ikke være den sidste af sin slags.
- Jeg ved, at der kommer flere sager. Vi taler med mange flere, men spørgsmålet er, hvor mange der kan dokumentere, at deres adoptioner er ulovlige, siger han.
Han mener, at der løbende vil blive rejst flere krav på vegne af adopterede. Derudover forventer han, at der også vil blive rejst krav på vegne af adopterede fra andre lande.
I januar 2024 kom det frem, at nogle adopterede fra Sydkorea, som stod opført som forældreløse faktisk ikke var det.
Andre blev bortadopteret, uden at deres forældre vidste det.
Ifølge advokat Mads Pramming skal sagen rejst mod Justitsministerier, da det var det var det ministerium, der havde ansvaret for adoption, dengang de sagsøgende blev adopteret.
Justitsministeriet oplyser herimod, at sagen skal behandles i Social- og Boligministeriet.
I oktober 2024 lukkede Danish International Adoption (DIA), fordi adoptionsbureauet blev anklaget for bevidst at undgå danske og internationale regler om adoption.
Sidenhen er international adoption til Danmark sat på pause.
I 1980'erne og 1970'erne fik omkring 9000 børn fra Sydkorea et dansk hjem. Dermed er Danmark et af de lande i verden, der i forhold til befolkningsstørrelse har modtaget flest børn fra det asiatiske land.
/ritzau/