Kommuner har forsøgt at tvangsfjerne mindst ti ufødte børn

Kommunernes mulighed for at tvangsfjerne ufødte børn tidligt trådte i kraft 1. januar med Barnets Lov.

Det viser en oversigt fra Ankestyrelsen, som Sjællandske Nyheder har fået indsigt i.

De mindst ti tilfælde dækker over sager, hvor forældre har anket kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.

For ni af børnene er der tale om, at kommunen ønsker dem tvangsfjernet fra de biologiske forældre.

For det sidste af børnene drejer det sig om en tvangsbortadoption, hvor det varigt fjernes fra de biologiske forældre. Barnet får altså en adoptivmor- og far, før det er født.

Der kan være flere tilfælde af tvangsfjernelser af ufødte børn, som ikke er endt hos Ankestyrelsen, fordi forældrene ikke har anket afgørelsen.

Kommunerne har siden 1. januar 2024 kunnet tvangsfjerne og tvangsbortadoptere ufødte børn på et tidligere tidspunkt, efter Barnets Lov trådte i kraft ved årsskiftet.

Det er de folkevalgte i kommunernes børne- og ungeudvalg, der afgør, om børn skal tvangsfjernes eller tvangsbortadopteres.

Afgørelsen kan ankes til Ankestyrelsen.

Barnets Lov er en udløber af den politiske aftale Børnene Først, der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet var en del af den brede aftale Børnene Først", men besluttede at trække sig fra aftalen om Barnets Lov.

Det skete blandt andet på grund af lovens mulighed for at tvangsbortadoptere ufødte børn.

Inden vedtagelsen af loven advarede flere organisationer om, at loven risikerer at svække børns retssikkerhed og være i strid med menneskerettighederne.

I januar 2024 var cirka 13.400 børn og unge anbragt i Danmark.

Det svarede dengang til én procent af alle børn og unge.

/ritzau/