Frivillige danskere skal tegne nyt dansk landskab
Nu skal et nyt danmarkskort lines op lokalt af folk, der tidligere ofte har kæmpet for hver deres interesser.
Helt almindelige danskere får en nøglerolle, når 23 grønne treparter landet over skal forhandle om de aftaler, som vil forandre det danske landskab.Lørdag er den første af mange deadlines for den grønne trepart. Og den er overholdt.
Personerne og formandskommuner er fundet til de mange lokale treparter, som nu skal tegne stregerne til fremtidens natur i Danmark.
I hver trepart sidder folk fra kommuner, landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
I denne flok, hvor deltagerne ellers tit har kæmpet mod hinanden, skal man nu forliges.
- Lokalt skal man lave en god dialog med dem, der ejer jorden, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Det er en stor opgave, når man skal have alle med, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Han er formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, der får en central rolle i arbejdet.
Op mod ti procent af det danske areal skal blive til natur.
Samtidigt skal Danmarks dårlige vandmiljø forbedres, og udledningen af CO2 skal mindskes.
- De lokale treparter skal lave en plan for deres område. Her er de hjulpet af et stort kortmateriale via databasen Mars, når det gælder CO2 og drikkevand. Det er mere tricky, når det gælder udledning af kvælstof, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Mange værktøjer er velkendte, men dialogen bliver alfa og omega.
- Den store fordel i arbejdet er det store lokalkendskab, som alle har i den lokale trepart. Hvor man ved, hvad der foregår, og at den store lokale landmand måske går på pension om få år, siger han.
I Danmark Naturfredningsforening er alle de 46 trepartsdeltagere ulønnede og frivillige, som går ind i det historisk store naturprojekt af ren entusiasme.
Nina Larsen Saarnak er teamleder for "Grøn Trepart til Virkelighed" i Danmarks Naturfredningsforening.
Herunder opgaven med på et seminar i denne weekend at gøre deltagerne klar til opgaven.
- Vi prøver at klæde folk på natur- og miljøfagligt - ikke mindst til forhandlingsdelen, som vi lægger meget vægt på. Begge dele er jo vigtige, siger hun.
- Det gode samarbejde er centralt. At man prøver på at sætte sig ind i, hvordan man kan mødes med den på den anden side af bordet, siger hun.
/ritzau/