Folkekirken laver kriseplan for registrering af døde og nyfødte

De fysiske kirkebøger kan blive vakt til live, hvis folkekirkens it-system rammes af strømsvigt eller hacking.

Danskerne skal være selvforsynende med mad og vand til tre dage, og kommunerne er i gang med at tjekke tilstanden af offentlige beskyttelsesrum.

Også i folkekirken lægges der kriseplaner.

Det er kirken, der har til opgave at registrere afdøde og nyfødte. Og det skal også kunne lade sig gøre, hvis kirkens it-systemer lægges ned af strømsvigt eller hackere.

Præster, ansatte i kirken og menighedsråd har derfor fået til opgave at sørge for, at der er en plan B i skuffen inden 1. januar 2026.

- Det er en prioriteret opgave. Staten ønsker, at der er styr på, hvem der dør, og hvem der fødes - også i en krisesituation, siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Anton Pihl.

Det betyder, at kirken skal berede sig på at gå over til manuel registrering.

- Den overordnede beredskabsplan er, at vi går over til at bruge det analoge system i den situation, siger Anton Pihl.

Det analoge system vil sige nedskrevne lister. Ligesom før i tiden, da man havde fysiske i stedet for digitale kirkebøger.

- Der findes blanketter til formålet, som man lokalt skal sørge for at have printet og have liggende, siger Anton Pihl.

Derudover skal man lokalt også sikre, at listerne opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt og kan videredistribueres til de rette personer.

Det er naturligt, at kirken i en tid, hvor beredskab fylder mere og mere, også lægger planer, lyder det fra formanden for landets 1600 menighedsråd.

- Både virksomheder, kommuner og staten tænker i beredskabsplaner, og så skal vi også gøre det. Og vi vil faktisk rigtig gerne, for vi mener også, at vi har noget at tilbyde civilsamfundet i en krisesituation, siger Anton Pihl.

Han er medlem af en særlig krisestab, der er nedsat i folkekirken med repræsentanter for biskopper, præster og menighedsråd.

Krisestaben arbejder på anbefalinger til, hvordan kirken i en krisesituation kan være et samlingssted.

- Der er flere end 2000 kirker landet over. Der er sognegårde og bygninger tilknyttet, som kan aktiveres i en krisesituation.

- Vi har også en rolle at spille i civilsamfundet som et sted, hvor man kan søge hen i en krisesituation og finde ro, håb og mulighed for fællesskab, siger Anton Pihl.

Anbefalingerne fra krisestaben ventes klar i 2026.

/ritzau/