FAKTA: Hvad er USA's kongetal?

4. OKT 2024 • 14:38INDLAND/KRIMINAL

Antallet af nye job skabt i USA kaldes kongetallet, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien.

Der blev skabt 254.000 arbejdspladser uden for landbruget i USA i september. Det viser det såkaldte kongetal fredag.

De amerikanske økonomer havde ifølge Reuters i gennemsnit forventet en stigning i antallet af beskæftigede på 140.000.

Ledigheden falder til 4,1 procent fra 4,2 procent i august.

Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:

* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.

* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.

* Tallet er vigtigt af to årsager:

- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.

- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.

* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT