Dyrenes Beskyttelse udfaser dyrevelfærdsmærke

I stedet for et dyrevelfærdsmærke vil Dyrenes Beskyttelse pege forbrugere i retning af blandt andet økologi.

Det skriver dyreværnsorganisationen i en pressemeddelelse.

Mærket bliver ifølge organisationen afviklet for i stedet at styrke den politiske indsats for at forbedre forholdene for landbrugsdyrene generelt og skubbe på omstillingen af dansk landbrug.

Det bliver udfaset med en overgangsperiode frem mod årsskiftet, og der optages ikke nye producenter i ordningen.

Mærket indikerer, at et produkt er blevet produceret med fokus på bedre dyrevelfærd.

Det har stillet krav til blandt andet mere plads, halm, adgang til det fri og mulighed for naturlig adfærd.

Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, forklarer, at udfasningen sker, fordi dyrevelfærdsmærket ikke dækker bredt nok længere.

I stedet for at kigge snævert på dyrevelfærd kigger organisationen bredere på fødevareproduktionen.

- Selv om dyret måtte have haft et godt liv, så er vi begyndt at kigge på, hvilke konsekvenser den konventionelle produktion har.

- I bred forstand har den jo store konsekvenser i forhold til pesticidforbrug, tab af biodiversitet, den måde vi bruger landet på og i forhold til antibiotikaforbrug, siger direktøren.

Her mener Britta Riis, at økologimærket dækker bedre.

- Der bruger man ikke pesticider, og der er stadigvæk god dyrevelfærd, siger hun.

Med afviklingen vil Dyrenes Beskyttelse pege forbrugere i retning af økologi som minimum, når der købes kød og mejeriprodukter.

Samtidig vil organisationen opfordre til et mere plantebaseret forbrug.

Britta Riis takker de landmænd, der har leveret til mærkeordningen.

- De landmænd, der har været med i mærket, har taget et stort ansvar og ofte investeret betydeligt for at give dyrene et bedre liv. Vi skylder dem en kæmpe tak, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Selv om mærket udfases, skal producenter, der har bestilt emballager lang tid i forvejen, have lov til at bruge det, så længe lager haves.

- Det er ikke meningen, at de skal tabe penge på det her, og de skal ikke begynde at ændre deres emballage, siger Britta Riis.

Dyrevelfærdsmærket blev lanceret i 1992 og begyndte med frilandsgrise.

I dag omfatter mærket produkter fra blandt andet grise, kød- og malkekvæg, bison, kyllinger, ænder og gæs.

/ritzau/