DNA-hjemmetests truer mulighed for anonym sæddonation

Der bliver hele tiden bedre digitale muligheder for, at donorbørn kan finde frem til anonyme sæddonorer.

Det siger Mikkel Heide Schierup, professor ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Han forklarer, at det hele tiden bliver lettere at finde frem til donorer, da dna-databaserne vokser støt.

- Det er svært at sige med hvilken hastighed, men det vokser støt, siger han.

I artiklen beskrives en sag, hvor en kvinde, avisen kalder Sarah, finder frem til sin far, der i artiklen kaldes Mikael. Han var anonym sæddonor i 1990'erne.

Ingen af de to ønsker at stå frem med deres rigtige navne af hensyn til deres familier.

I Sarahs tilfælde lykkedes det med en ganske præcis test at finde frem til sin donorfars identitet, da hun via dna-testen fik at vide, hvem der var hendes faster og farfar.

Mindre præcise svar - for eksempel blot en mulig kusine - kan dog også indsnævre feltet af mulige donorer markant - måske til omkring fem personer.

Så er anonymiteten i praksis brudt, forklarer Mikkel Heide Schierup til avisen.

DNA er en forkortelse af deoxyribonukleinsyre og udgør arvematerialet i alle levende organismer.

Udfordringer med anonyme sæddonationer er flere gange blevet diskuteret de seneste år.

I et debatindlæg i Information i 2022 beskrev antropolog og donorbarn Natasja Windfeld, at hun fandt sin far efter en DNA-test, og at der også findes andre metoder til at finde frem til anonyme sæddonorer:

- Fuld anonymitet er således ikke længere en reel mulighed. Derfor undrer det mig, at anonym sæddonation stadig er muligt, skrev hun.

Den nuværende ordning i Danmark blev vedtaget af Folketinget i 2012.

Her kan forældre i fertilitetsbehandling med fremmede kønsceller vælge, om de ønsker en ikke-anonym eller anonym donor, og ligeledes kan donor selv til- eller fravælge anonymitet.

Når donor er anonym, oplyses en basisprofil med oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt.

/ritzau/