Danmarks første kvindelige juraprofessor Eva Smith er død - 84 år
Juraprofessor Eva Smith gik tirsdag bort med "kort varsel", oplyser familien. Hun var frisk til det sidste.
Danmarks første kvindelige juraprofessor, Eva Smith, er gået bort i en alder af 84 år.Det oplyser hendes søn Michael Asmussen i en pressemeddelelse på vegne af familien til Ritzau.
Hun gik bort med "meget kort varsel" og var omgivet af sin nærmeste familie.
- Hun var klar, frisk og aktiv til det sidste, lyder det fra familien.
Selv om Eva Smith var gået på pension, havde hun ikke droppet at blande sig i debatten med sin juridiske ekspertise.
Hun optrådte fortsat i medierne, og senest var det blandt andet et lovforslag fra regeringen om at lempe domstolskontrollen, som fik en kommentar med på vejen fra den garvede samfundsdebattør.
Her langede hun blandt andet ud efter Justitsministeriet, der efter hendes mening i de senere år "har bevæget sig langt væk fra rollen som beskytter af befolkningens retssikkerhed".
Forud ligger kommentarer til en lang række andre sager fra Eva Smith, der var professor emerita ved Københavns Universitet.
Tyngden på det juridiske cv er ikke til at tage fejl af. Foruden stillingen som juraprofessor har hun også været konstitueret dommer ved Østre Landsret.
Siden fulgte blandt andet posten som formand for Det Kriminalpræventive Råd, som hun brugte som afsæt til at blande sig i debatten om retssikkerhed.
Lysten til at blande sig i samfundsdebatten havde hun ikke fra fremmede, da hendes far, Hans Erling Hækkerup, var socialdemokratisk justits- og indenrigsminister.
Også hendes onkel - Per Hækkerup - var minister for partiet, men politik blev ikke levevejen for Eva Smith, der som ung giftede familienavnet væk.
På en strand i Israel mødte hun en amerikaner, som hun siden giftede sig med. Det ægteskab holdt kun få år, men hun valgte at beholde hans efternavn.
Det politiske navn var altså væk, og retsvidenskaben blev hendes bane. Hun opgav dog drømmejobbet som forsvarer, da familien måtte prioriteres.
- Hvis jeg havde stået helt frit og kun havde haft mig selv, var jeg blevet forsvarsadvokat.
- Nu havde jeg jo børnene, og jeg havde brug for et job med meget stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, fortalte hun tilbage i 2017 til Kristeligt Dagblad.
I stedet blev hun i 1990 den første kvindelige juraprofessor i landet og banede vejen for, at andre kunne følge efter.
RITZAU
