Coronarapport: Der manglede bedre forberedelse og tydeligere faser

Akutte tiltag bør ikke vare længere end nødvendigt under en krise, påpeger forskere i coronaevaluering.

Sådan lyder en evaluering af den danske krisehåndtering. Den har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, gennemført for Folketingets Epidemiudvalg.

Evalueringen består af fire delrapporter, hvoraf den fjerde er udkommet mandag. Den samler læringspunkter og erfaringer på tværs af de tre foregående delrapporter.

Det lyder blandt andet, at i den akutte fase var samspillet mellem myndighederne under en centraliseret styring.

Fokus her var på at handle og træffe beslutninger. Men det har også "udfordret det tværsektorielle samarbejde og den demokratiske legitimitet".

Da man skulle vende gradvist tilbage til hverdagen, var det også udfordrende, lyder det i rapporten.

Indsatsen blev ikke faseinddelt og tilpasset undervejs, men det burde den have været.

- Akutte krisetiltag bør ikke vare længere end nødvendigt, før der skiftes til en mere bæredygtig respons, der tilpasses en ny kontekst eller nye vilkår, står der.

Der bør desuden være et "kontinuerligt fokus på at justere indsatser baseret på ny viden", lyder det. Myndighederne bør derfor sørge for eksempelvis at lave skaleringsplaner, som kan bruges, når krisens faser skifter.

Samtidig peger forskerne på behovet for at handle proportionelt.

- Omfanget af teststrategien udgør et eksempel på et tiltag, der ikke fremstår som proportionelt, lyder det.

Til Berlingske siger rapportens medforfatter Jakob Kjellberg, at "det stak af med testene".

- Det var overdrevet. Man fik ikke lukket ned for det, og det blev ved alt for længe, hvor det ikke gav mening, siger Kjellberg til mediet.

Forskerne peger i rapporten også på, at der manglede en "generel opmærksomhed på pandemiens og krisehåndteringens afledte sociale slagside".

Her peges blandt andet på patientgrupper, hvis behandling blev mest påvirket, samt børn og unges læring og trivsel.

- Læringen fra pandemien peger desuden på behovet for et skærpet ansvar for systematisk opfølgning på grupper, der påvirkes negativt af tiltag, som er indført til gavn for andre, lyder det videre.

De første offentlige coronatestcentre slog dørene op i foråret 2020.

Da køerne var længst og aktiviteten størst, blev der dagligt udført omkring 300.000 coronatest. Det var midt under coronaepidemien i marts 2021.

Teststrategien endte med at koste omkring 17,8 milliarder kroner mellem marts 2020 og det første kvartal af 2021.

/ritzau/