BLÅ BOG: Usha Vance besøger Grønland

23. MAR 2025 • 18:09INDLAND/KRIMINAL

USA's andendame, Usha Vance, skal blandt andet overvære et hundeslædevæddeløb i Grønland.

Usha Vance, der er gift med USA's vicepræsident, J.D. Vance, rejser torsdag til Grønland.

Hun skal sammen med en amerikansk delegation besøge historiske steder, lære om grønlandsk arv og overvære et hundeslædeløb.

Besøget sker i en tid, hvor USA's præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

Her kan du læse mere om USA's andendame:

* Navn: Usha Chilukuri Vance.

* Alder: 39 år.

* Fødested: San Diego i Californien, USA.

* Nationalitet: Amerikaner.

* Uddannelse: Bachelor i historie fra Yale Universitetet og cand.phil. i moderne historie i Cambridge Universitetet. Hun har desuden læst jura på Yale, hvor hun mødte sin mand.

* Karriere: Hun har beskæftiget sig med komplekse civile retssager i en lang række brancher samt fungeret som advokatfuldmægtig for flere føderale dommere.

* Civilstand: Gift med James David Vance i 2014. Parret har tre børn.

* Bopæl: Washington D.C.

* Fritidsinteresser: Vance er en bestyrelsesmedlem for Washington National Opera og har siddet i bestyrelsen for Gates Cambridge Alumni Association og som sekretær for bestyrelsen for Cincinnati Symphony Orchestra.

* Baggrund: Hun er opvokset i en arbejderklasseforstad til San Diego. Hendes far var maskiningeniør og hendes mor molekylærbiolog. Forældrene var flyttet til USA fra Andhra Pradesh i Indien.

* Politisk ståsted: Usha Vances egne politiske synspunkter har været genstand for mange spekulationer. Hun var registreret som demokrat indtil for ti år siden.

* Religion: Usha Vance er praktiserende hinduist og kommer fra en stærkt troende familie. Ved det republikanske nationale konvent i 2024 sagde hun, at hendes mand har "tilpasset sig min vegetariske kost og lært at lave indisk mad fra min mor".

Kilder: Det Hvide Hus, BBC, Los Angeles Time og Reuters.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT