BLÅ BOG: Simon Kvamm er ny X Factor-dommer

10. AUG 2022 • 12:17INDLAND/KRIMINAL

Simon Kvamm har leveret hits som "Igen & Igen &" og "Superliga". Nu skal han være dommer i "X Factor".

Simon Kvamm blev landskendt på musikscenen, da hans band Nephew i 2004 fik det helt store gennembrud med albummet "USADSB".

Hits fra pladen tæller blandt andet "Superliga", "Movie Klip" og "En Wannabe Darth Vader".

Siden har den 47-årige musiker også lavet musik som soloartist, i trioen Hugorm og med Peter Sommer under navnet De eneste to.

Multikunstneren har også haft succes med komik og tv, herunder særligt i "Guru" og i den musikalske komikertrio Drengene fra Angora.

Her har han spillet roller som blandt andet den hollandske cykelrytter Pim de Keysergracht og rockeren Baune.

Onsdag er det blevet annonceret, at Simon Kvamm bliver en del af dommerpanelet i den næste sæson af "X Factor", som bliver den 16. i rækken.

Han fuldender trioen sammen med X Factor-veteranen Thomas Blachman og sidste sæsons dommerdebutant, Kwamie Liv.

Her kan du blive klogere på ham:

Navn: Simon Kvamm.

Alder: 47.

Fødested: Aarhus, men vokset op i Silkeborg.

Civilstand: Gift med journalist og forfatter Stine Ellerbæk, som han har døtrene Elinor og Alice med.

Bopæl: Dragør.

Udvalgt diskografi:

* Nephew.

- "Swimming Time", 2000.

- "USADSB", 2004.

- "Interkom Kom Ind", 2006.

- "Hjertestarter", 2012.

- "Ring-i-Ring", 2018.

* Drengene fra Angora.

- "Drengene fra Angora", 2004.

- "Angora By Night", 2008.

* De eneste to.

- "De Eneste To", 2010.

- "Dobbeltliv", 2014.

* Solo.

- "Vandmand", 2017.

* Hugorm.

- "Kom Vi Flygter", 2020.

Udvalgte roller på film og tv:

* "Drengene fra Angora", 2004, flere roller.

* "Angora by Night", 2007, flere roller

* "Klovn", 2009, sig selv.

* "Klovn: The Movie", 2010, sig selv.

* "Den som dræber - Fortidens skygge", 2011, Kristian Almen.

* "Guru", 2021, Andreas.

Kilder: IMDB, Ritzau.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU