48.000 danskere låner penge gennem lukkede facebookgrupper

Mere end 135 grupper til privatlån findes på Facebook. Renter er ofte høje og lån risikable, vurderer tilsyn.

Det viser undersøgelser af låneaktiviteten på Facebook, som Finanstilsynet har lavet.

De skulle give klarhed over udbredelsen af det grå lånemarked på sociale medier.

Finanstilsynet vurderer, at det "kun er en lille andel af danskerne, der optager private lån via sociale medier", og at lånebeløbene ofte er "små beløb under 2000 kroner".

Der er ifølge tilsynet mere end 135 grupper, som opererer på Facebook, hvor långivere og låntagere mødes gennem opslag og private beskeder og aftaler lån.

Én procent af personer over 18 år i Danmark har prøvet at optage lån på Facebook, hvilket svarer til 48.000 personer.

Mange af lånene har korte tilbagebetalingsfrister og høje renter - ofte omkring 50 procent. Desuden kræver långivere ofte omfattende personlige oplysninger fra låntagerne, hvilket kan udsætte dem for afpresning eller svindel.

Finanstilsynet vurderer derfor, at lån på Facebook er forbundet med store risici.

- Hvis man overvejer at optage et privat lån, bør man altid vælge udbydere med tilladelser fra Finanstilsynet - det vil sige banker og andre udlånsfirmaer, frem for uformelle aftaler på sociale medier som hverken er gennemskuelige eller sikre.

- Et lån fra en person på Facebook, man ikke kender, kan ende med alvorlige økonomiske eller personlige konsekvenser. Nogle af lånene organiseres også af netværk, som kriminelle står bag, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor i en pressemeddelelse.

Nogle af de større lånenetværk på Facebook drives af grupper med forbindelser til sortarbejde, hælervarer og anden kriminalitet, lyder det fra Finanstilsynet.

Efterforskning af mulig kriminalitet i forbindelse med ulovlige privatlån er politiets opgave, og derfor har Finanstilsynet overdraget deres kortlægning af aktiviteter til politiet.

Privatlån til høje renter på Facebook er ofte ulovlige.

Der er ifølge kviklånsaftalen fra 2019 krav om, at alle udstedte forbrugslån højst må have en årlig omkostning i procent (åop) på 35 procent og endda 25 procent, hvis långiver markedsfører lånet.

Dette gælder også, når det er lån mellem private.

Desuden blev der i 2023 indført nye regler for kreditgivning, som gælder for blandt andet "køb nu, betal senere-lån".

Det betyder, at kreditgivere skal foretage mere detaljerede kreditvurderinger af kunders økonomi, før de må godkende dem til et lån. Ligesom man skal have et større rådighedsbeløb end tidligere for at blive lånegodkendt.

De strengere krav har betydet, at langt færre kunder kan godkendes til eksempelvis mindre forbrugslån.

/ritzau/