Udbydere af salgsfinansiering lukker på stribe i Danmark

Skærpede krav til lånevirksomhed gør det sværere for banker og virksomheder at tilbyde salgsfinansiering.

Salgsfinansiering og delbetaling - såkaldt køb nu, betal senere - vandt så meget indpas, at flere aktører kom til.

Det blev en populær løsning til at finansiere blandt andet vaskemaskiner, briller og telefoner.

Men nu har flere måttet sande, at det ikke er en rentabel forretning.

Det gælder senest Spar Nord Bank, der har lukket sin SparXpres-løsning og overdraget kunder til Resurs Bank.

SparXpres tilbød blandt andet løsninger gennem Fri BikeShop og Daells Bolighus.

Også Nordea Sales Finance har i begyndelsen af året lukket sin forretning i Danmark. De opererer dog fortsat i andre nordiske lande såsom Sverige, Norge og Finland.

Presseafdelingen i Nordea Danmark oplyser, at det skyldes flere krav på området.

- Nordea Finans tilbyder ikke delbetalinger i Danmark primært grundet stigende regulatoriske krav, hvorfor vi prioriterer vores indsats inden for andre services.

Express Bank og Santander har ligeledes afviklet deres forretning i Danmark. Express Bank tilbød blandt andet afbetalingsordninger hos Telenor og Elgiganten

I Danmark reguleres lånemarkedet af kreditaftaleloven. Den gælder, når en kreditgiver yder lån til en forbruger.

Der er ifølge kviklånsaftalen fra 2019 krav om, at alle udstedte forbrugslån højst må have en årlig omkostning i procent (åop) på 35 procent og endda 25 procent, hvis långiver markedsfører lånet.

Kviklånsaftalen betød, at stort set alle kviklånsfirmaer i landet lukkede.

Der var dog stadig flere virksomheder og banker, der tilbød delbetaling eller køb nu, betal senere-løsninger.

Her blev der også sat ind, og i 2023 blev der indført nye regler for kreditgivning, som gælder for blandt andet køb nu, betal senere-lån.

Det betyder, at kreditgivere skal foretage mere detaljerede kreditvurderinger af kunders økonomi, før de må godkende dem til lån.

Viabill og Klarna er nogle af de løsninger for delbetaling, der fortsat er tilgængelige i Danmark.

Markedet er dog blevet mere omstændigt at operere i, fortæller Jan Lytje-Hansen, der er direktør i Viabill.

- Det har i praksis været kvælende for markedet, at reglerne er blevet strammet så meget.

- For at finansiere et forbrugslån på 300 kroner skulle der laves en komplet kreditværdighedsvurdering, og rådighedsbeløbet skulle være det samme, som hvis man skulle låne 3000 kroner til en vaskemaskine, siger han.

I november 2025 blev kreditvurderingsreglerne justeret, således at kreditgivere nu kan udføre kvalificerede skøn for långivning, ligesom de nu må lægge forbrugernes egne oplysninger til grund i deres vurderinger.

Men det er sket for sent, og mange aktører har allerede taget konsekvensen af de stramme regler, siger Jan Lytje-Hansen.

Og det har store konsekvenser for forbrugerne, mener han.

- Det mest uforsvarlige, man kan gøre, er at sende forbrugerne ud på det grå, uregulerede lånemarked. Det gør man utilsigtet ved at gøre det så svært at få en kassekredit, salgsfinansiering eller indgå delbetalingsaftaler, at forbrugeren ender med at tage hurtige lån i grupper på sociale medier og lignende steder.

- Det er der alligevel op mod 50.000 danskere, der ser sig nødsaget til. Det er et stort problem, som flere desværre trækker på skuldrene af, siger han.

Private långivere er underlagt samme regler som etablerede virksomheder.

Derfor undrer det Jan Lytje-Hansen, at der ikke bliver slået ned på det ulovlige lånemarked på sociale medier.

/ritzau/